KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Slagtere.

158

fra Frederik II’s T id 1). Ogsaa benyttedes Ha a n d k vær n e , der vel blev forbudte i Anledning af Konsumtionens Ind­ førelse, men dog endnu forefandtes her i Staden ved Aar 1690. I en ældre Tid er disse sikkert blevne benyttede i mange private Huse. Med Hensyn til S l a g t e r n e gælder det samme som om Bagerne, at de ikke som nu tildags var nødvendige til de mere velstaaende Borgeres daglige Forbrug. I Slagtetiden, fra midt i Oktober til midt i November, forsynede enhver Husholdning sig med hvad der var nødvendigt for det følgende Aar, man indkøbte de levende Kreaturer eller havde endog selv fedet dem paa sin Stald, og man kaldte kun Slagteren til Hjælp den I)ag, da selve Slagtningen foregik. Det nedsaltede Kød blev saa Aarets Hovednæringsmiddel, og selv naar man ønskede fersk Kød, købte de fleste sikkert det levende Dyr. Slagterne var i det væsenlige kun Ydere til de ubemidlede Borgere, idet velstaaende selv købte det levende Kvæg og lod det slagte. Dette var dog ofte besværligt, hvorfor det blev bestemt j>aa Herredagen 1557, at Magistraten i Købstæderne skulde sørge for at der blev slagtet, saaledes at enhver, baade fattige og rige, 3 Gange om Ugen Aaret rundt kunde købe fersk Kød i Pundevis2). Fra noget efter Reformationen og lige til 1807 var der S l a g t e r b o d e r paa det østre Hjørne af Skindergade og Kloster­ stræde3), og det er sandsynligvis her at der tillige slagtedes, ti et Kongebrev af 7. Maj 15774) taler om den store Uskikkelighed ved at der slagtedes Øksne og andet Fæ ved Slagterboderne, saa at Blod og anden Urenlighed samledes i Rendestenene, hvilket foraarsagede megen ond og slem Stank, saa det var at frygte, at sligt og „andet mere ube- kvemt“ i Byen kunde give Aarsag til Pestilens og anden

') K. D. III 161, 406, 473, 491.

2) D. Mag. 4. R. V 116.

3) Se

Første Del S. 142. 4) K. D. I 467. Maaske vedblev Kød- mangerboderne i Kødmangerstræde dog lige til den Tid sam­ tidig med de ovennævnte.