KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Bagere.

153

10. Sept. 1635 udstædte Kongen en Forordning om Bagerne, der havde beklaget sig over den store Uorden, at Folk udenfor Haandværket understod sig i at bage Brød; skønt Kongen nu ikke var tilsinds igen at indføre de af ham ophævede Lav, saa var der dog særegne Forhold, der gjorde det ønskeligt, at Bagerne fremfor andre Haandværkere fik visse Bestemmelser1). Derfor bestemte Kongen, at der her­ efter skulde være 30 Bagere og at ingen Fremmed kunde nedsætte sig, førend han havde tjent i 3 Aar hos en af Mestrene, og da skulde han tilholdes at gifte sig med en Mesters Datter eller Enke, i hvilket Tilfælde han uden nogen Omkostning skulde nyde Haandværket, ellers skulde han give en ungarsk Dukat; dog vilde Kongen iøvrigt ikke tillade dem at have Lav eller Drik paa deres Forsamlinger, hverken naar de købte Korn eller solgte Brød. De eneste tilladte Udsalgssteder var Vinduerne i deres Huse eller Byens for­ ordnede Bagerboder, dog skulde de i Graabrødre afskaffes og andre udvises paa belejlige Steder. Udenfor Portene maatte ingen Bager nedsætte sig, men Kæmneren skulde indrette en Bagerbod udenfor hver af disse, der skulde ud­ lejes til en af Byens Bagere. I Baadsmandsboderne uden­ for Østerport (Nyboder) vilde Kongen derimod gøre en efter disses Lejlighed passende Bestemmelse. Paa det de for­ ordnede Bagerboder efterhaanden kunde blive de eneste Ud­ salgssteder, var det Bagerne forbudt ved nogetsomhelst Tegn at henvende Folks Opmærksomhed paa deres Huse, hverken ved at udhænge Tavler paa Huset eller opstable Brød indenfor Vinduerne eller om Aftenen at hænge Lys der, som tilforn var Skik, ligesom alle Bagervinduer, fra hvilke der skede Udsalg, skulde aftages. Derimod skulde hver Bager ') Dagen efter denne Forordnings Udstædelse afkrævede Kongen Magistraten en Erklæring om, hvorledes den 1623 havde kunnet give Bagerne en Lavsskraa og deri indført, at den var udstædt med Kongens og Rigsraadets Samtykke, uagtet Kongen 1613 havde ophævet alle Lavsskraaer. K. D. V 171— 72.

Made with