KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Bryggen

142

Kongens Ophævelse af Lavstvangen 1613 havde skadelig Indflydelse paa Ølbrygningen og Kongen maatte snart igen stille Bryggerne under bestemte Regler. 12. Okt. 1622 udstædtes en kgl. Forordning, at „eftersom vi komme udi Forfaring den Uskikkelighed her udi Bj^en foraarsages deraf, at det enhver er frit fore udi sit eget IIus 01 at brygge, hvorfor baade ere mange Slags 01, saa og enhver det efter sit eget Tykke kan godt og ondt brygge og det som de selv ville sælge og afhænde“ , befaledes det nu, at Magistraten skulde bestemme et visst Tal Bryggergaarde paa de Steder, hvor der var bedst Yand og Lejlighed og hvor det var Byen bekvemligst; alene her maatte der brygges til Byens Behov, medens det dog som tilforn var enhver uforment selv at brygge til eget Forbrug. De forskellige Slags 01 skulde hvert Aar taxeres af visse Tilforordnede, og Yragere skulde tilskikkes, der skulde vrage og cirkle Øllet, førend det maatte sælges *). Fastsættelsen af visse Bryggergaarde traadte vel straks i Kraft, men 1640 kom en endelig Ordning i Stand, der fik kgl. Stadfæstelse. 8 Købmænd og 8 Bryggere blev nemlig forordnede til at foretage Syn over de tilstedeværende Bryggergaarde, da det formentes, at en Del af dem ikke var skikkede dertil hverken med. Rum, Plads, Indkørsel eller anden Fornødenhed, hvilket i paakommende Ildsvaade vilde være farligt ikke alene for selve Gaarden, men ogsaa for Nabo­ husene : de tog ogsaa Syn over, hvilke Gaarde der paa 1 Gang kunde brygge 3 Pd. Malt og hvilke ikke. De fandt da, at Bryggerlavet ejede 122 Gaarde, af hvilke de 114 kunde passere som lovlige og 8 ikke var skikkede dertil. Disse 114 Gaarde, af hvilke dog henved 20 for Øjeblikket ikke brugtes dertil, stadfæstede Kongen som rette Bryggergaarde, men forbeholdt sig ved mulig større Bebyggelse at antage nogle flere, hvilket ogsaa skede i den følgende Tid. Hermed var det forbudt, hvad tidligere var sket, at Bryggere flyttede

*) K D. II 719.