KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Brønde.

138

havde 01 lavet af Klid, levede som Herrer 1). Man nød vist nødig Vand uden i kogt Tilstand til Levnedsmidler, da man sikkert let kom efter, at det Vand, man havde, var skadeligt for Sundheden; af samme Grund er det vel, at det ofte usunde Brøndvand i Bøndergaarde ikke fremkalder Syg­ domme, da man paa Landet sjelden drikker koldt Vand. Offentlige Brønde var vist til fra Stadens ældste Tid. Brønden paa Gammeltorv nævnes 1448, men stod nær ved Husene paa Torvets Vestside; af andre nævnes en i Larsbjørnstræde 1479, en Gadebrønd i Brolæggerstræde 1496, 1523 nævnes et Stræde, der gaar ned til Byens Brønd, 1530 en i Graa- brødre, der holdt sig meget længe osv. 2). Under Belejringen 1658 — 60 maatte man holde sig til Brøndvandet, da Sven­ skerne havde overskaaret Vandrenderne. A f offentlige Brønde var der 24 i Aaret 1667, da der blev taget et Syn over dem, hvoraf det ses, at de fleste -var af den maadeligste Art. Over de fleste var der et Hus, det vil sige et Trætag, og Vandet blev trukket op i Spande, der hang i Jærnkæder, ved en Vinde. Disse aabne Brønde havde den Ulempe, at skarnagtige Mennesker kunde kaste Urenlighed deri og at man ofte fandt nyfødte Børn i dem, hvorfor der 1668 blev sat Pumper i Brøndene, hvorved sligt hindredes, men paa den anden Side var det vanskeligt at holde disse vedlige, da Stangen, der var af Jæru, i afsides Gader blev bortstjaalen om Natten; saaledes blev man nødt til at kaste flere til. Brøndene var ej heller dybe nok, saa de ved Udkanterne af Byen blev tørre, naar Gravene blev ud­ dybede; de var vist ej heller stensatte indvendig. I Knabro- stræde blev 1668 en Brønd tilkastet, der ikke havde været brugt 36 Aar, da Vandet var „sylt“ ligesom Stranden. Derimod var der sikkert flere gode Brønde i private Ejendomme;

1) K. D. IV 502. Jfr. hvad der i Tredie Del S. 372 fra en senere Tid er anført om Vanddrikken. 2) K. D. I 216, 237, 337. II 87, 235.