KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Syn over Vandforsyningen 1656.

135

Om Kristianshavns Vandledninger vil ses under Kri- stianshavns særlige Beskrivelse. Kongen havde ogsaa ledet Vand fra Gravene til Rosen­ borg, hvor han ogsaa havde en „Vandkunst“ , og fra denne gik Render til kgl. Bygninger som Boderne ved Bremerholm og andre Steder. Herfra tillod Kongen 27. Maj 1637x) 12 Garvere udenfor (gamle) Østerport at lægge en lille Rende, dog saaledes at Vandet i Gravene ikke led Skade. Dette blev siden Ga r v e r n e s V a n d k o m p a g n i . 29. Marts 1656 lod Kongen nedsætte en Kommission til at undei’søge Forholdet mellem den Mølle indenfor Vester­ port, som Kristian IV havde anlagt og Henrik Muller havde faaet i Udlæg af Kronen, og Vandet i Gravene, idet Magi­ straten havde stanset Afløbet til Møllen2). Kommissionen undersøgte derpaa Langvadsdam, hvor Dæmningerne var saa forfaldne, at Vandet Btadig løb over dem; her anbefalede man Slusernes Ombygning og Flytning af et Hus ved Konge­ vejen hen til Søen, saaledes at Beboerne, der tilforn havde haft Tilsyn med Ladegaardsmarkerne, nu for en ringe Løn kunde have Opsigt med Sluserne. Derfra gik den til Kalkliuset (Kalthuset) i Ladegaardsmarken, hvor der i forrige Tider var gjort en skøn stærk Sluse, hvor man foreslog at den blev taget op som overflødig, og da der var begyndt med Op­ førelsen af en M ølle3), kunde det ikke ses andet, end at den var til Skade for Vandløbet. Ved Ladegaardshuset var en Sluse, der førte Vand ind i St. Jørgens Sø, denne foreslog man at tillaase, at der kun løb overflødigt Vand der igennem. Dæmningen fra Ladegaardeti til Blegliuset (Ladegaardsvejen) var brøstfældig og skulde have tilbørligt Tilsyn, da den var Byen højst magtpaaliggende; St. Jørgens Sø laa meget lavere end de andre Søer, og dens Vand var til ingen anden

J) K. D. III 181. 3) Dette var ved nuværende Grøndals Bro, hvor Peter Kalthof vilde bygge en Krudtmølle. 2) K. D. V 394—96, 397, 406.