KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Kirken udenfor Nørreport.

117

Præstens Indtægter af dette Embede var iøvrigt ind­ skrænket, saa lian ikke engang maatte faa den Betaling, der kom ind for hans Ligtaler, noget Menigheden flere Gange klagede over, men aldrig opnaade. Ogsaa klagedes der over, at Menigheden formindskedes, saaledes 1646, at nogle søgte den tydske Kirke, og 1648, at Folkene paa Rosenborg søgte Byens Kii’ker, da de ny Fæstningsværker gjorde Vejen for lang, og at mange Huse blev nedbrudte og Beboerne flyttede ind i Byen. Vel fik Amagerne paa Ladegaardsmarken (Ny Hollænderby) 18. Maj 1652 Befaling til at søge denne Kirke, men dette fandt kun Sted en ganske kort Tid, og samme Dag paalægges det alle udenbys Beboere at søge den ny Kirke som deres rette Sognekirke, men snart efter klagede Præsten igen over, at Husene udenfor Nørreport blev nedbrudte til Byens Befæstning. Præstegaarden var vist ikke heller ret tiltalende at bo i. 1624 havde Kongen tilskødet Vor Frue Kirke et Hus norden for Kirkegaarden og sønden for det Stræde, „som løber fra Dammen udi øster“ , at bruges til en Præstegaard1), men 1650 var den saa forfalden, at Præsten søgte om Til­ ladelse til at leje den ud og flytte ind i et Sted, der hed Emaus2) , der omtrent har ligget lige overfor Kirken paa den anden Side af Landevejen. Da Kirken var bleven Sognekirke, fik den ogsaa en særlig Kirkegaard, der var forskellig fra den gamle Pest- kirkegaard; 17. Nov. 1637 befalede Kongen Biskoppen at sørge for at den blev indviet, men der maatte ingen be­ graves i den uden Statholderen Korfits Ulfelds Tilladelse3). Af nogle Bestemmelser om Begravelser i Pesttid fra 1652 ') K. D. II 776—77. Der gik altsaa en Vej langs indenfor Søen og op til denne stødte Præstens Grund, som det endnu ses paa et noget senere Grundrids. 2) If. K. D. II 282 laa Emaus 206 Alen fra Peblingesøen paa venstre Haand afVejen, der førte ud af Nørreport, og dens Grund stødte op til Pest­ huset. 3) K. D. V. 204.