KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Kirken udenfor Nørreport.

116

hverken Kalk eller Sten i Forraad, og først i April 1628 stod det hele færdigt. Det var dog vistnok en noget tarvelig Bygning paa Grund af pengeknappe Tider. Taarnet blev takt med Spaan. Over Indgangen stod Kristian IV’s Navne­ træk og ved Siden Vor Frue Kirkes og Universitetets Vaaben tilligemed en latinsk Indskrift, der forkyndte, at Kirken var opført paa kgl. Befaling og paa Vor Frue Kirkes Bekostning. En Del Inventarium fattedes, men Klokke havde Kongen skænket 1627 med det Paalæg, at den skulde ringe af og i Vagt hver Morgen Kl. 4 og hver Aften Kl. 8. Kirken blev indviet 18. Juni 1628 og da først blev det gamle Kapel nedbrudt. 1634 fik Kirken et Ur med 4 Solskiver. 1646 bevilgedes der en Tavle i Kirken til at indsamle Penge til at købe et Orgel for. Hr. Thor Rasmussens Efterfølger i Hvidovre blev ikke straks Præst ved den ny Kirke, men 26. Maj 1628 bestemte Kongen, at Sognepræsterne og Kapellanerne ved Vor Frue Kirke maatte lønne endnu en Kapellan og at den ny Kirke maatte betjenes af en af de 3 Kapellaner, der skulde bo ved Kirken i den Præstegaard, der var anlagt derved. Hver Søndag og Fredag skulde han holde Højmesse, men til Aftensang og Onsdagsprædiken skulde Biskoppen anordne enten Kapellanerne, Hørerne ved Skolen eller Studenter, Begravelsespengene skulde tilfalde Kirken selv, men iøvrigt skulde den ikke have selvstændige Kirkeværger, men staa under Vor Frue Kirkes Værger. Man kom imidlertid til det Resultat, at det var rigtigst alligevel at forene Embedet med det i Hvidovre, og Professorerne kaldte derfor 14. Juni 1628 Sognepræsten Hr. Peder Nielsen Sæby til tredie Kapellan ved Vor Frue Kirke og Sognepræst ved den ny Kirke, og det blev bestemt, at Gudstjenesten her skulde begynde en hel eller halv Time før den begyndte i Byen, for at Præsten ikke skulde komme for sent til Hvidovre. Forbindelsen med dette Kald vedblev, saa længe Kirken bestod.