KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Kongens Urtehave. Skipperboderne.

96

mere end dem, han allerede havde. 1590 beskikkede Kongen Henrik Lyben til Urtegaardsmand i begge Haverne for Slottet, af hvilke den ene udtrykkelig betegnes som liggende paa Holmen; 1602 udnævntes Hans Kønig1). Istedenfor at de gamle Bygrave ved Østerport i ældre Tid var udmundede i det ofte omtalte Dyb, der skilte den gamle Bremerholm fra Staden, saa blev efter Dybets Udfyldning Graven forlænget udenom Kongens Have, hvoraf den Kanal var en Levning, der i vore Dage blev tilkastet og som adskilte, hvad vi kaldte Holmen, fra Staden. Denne Kanal er formodenlig gravet i Kristian III’s Tid og den bevirkede at det alene blev den Del af Holmen, hvor Kongens Skibsbyggeri dreves, der fik Navn af Holmen eller Bremerholmen. Det gamle Tøjhuses Beliggenhed tyder paa at Værkstederne i ældre Tid har ligget omkring dette. Da Kristian IV havde opbygget Rosenboi’g , blev der mindre Brug for Haven paa Holmen; derimod steg i T i­ dernes Løb T rangen-til Friboliger for hans Søfolk'og Hof­ tjenere, hvis Tal meget var forøget i Forhold til de ældre Tiders Fornødenhed. Derfor blev Haven udlagt til Boliger for Søfolkene, og de saakaldte S k i p p e r b o d e r opbyggedes. 1620 omtales de Mænd, som bo udi kgl. Majestæts nybygte Huse udi Holmens Sogn, hvis Hustruer brugte stort Høkeri og Fo rp rang2). Ved den Tid var Husene altsaa byggede, men det er ikke sket længe før, ti paa Prospektet fra 1618 ses endnu den ubebyggede Plads sønden for Admiralgaarden, paa hvilke der græssede Køer. Endnu 1625 omtales det, at det var Skik at Holmens Folk lugede og arbejdede i Kongens Køkkenhave3), men det er usikkert, om der da endnu var Have paa Holmen; i ethvert Tilfælde var denne Skik sikkert overleveret fra den ældre Tid.

*) K. D. II 447, 512. IV 648, 719, 722. 3) Christian IV’s Breve ved Molbech S. 217.

2) K. D. IV 772.