KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Peder Oxe.

82

ikke ville forholde, og ville vi være eder en naadigst Herre og Konge. Befalende eder Gud“ *). Mogens Gyldenstjerne var da i sin høje Alderdom og døde 2 Aar efter, 84 Aar gammel. Der er nylig gjort opmærksom paa, at han idet- mindste ved én Lejlighed benyttede Runer til Optegnelser, en Mærkelighed, han havde tilfælles med 2 andre samtidige, der ogsaa stod i nær Forbindelse med Kjøbenhavn, nemlig den sidste katholske Biskop Joakim Rønnov og den sidste katholske Decanus Bent Bilde2). Da Borgmestre og Raad 1567 underhandlede om at faa en anden Yang end den de hidtil havde haft, havde de raadført sig med Slotsherren Bjørn Andersen, „og fordi at det var Borgmester og Raad en nødtørftig Begær, da samtykte Bjørn Andei’sen samme deres Begær paa kgl. Majestæts Yegne“ . Da han kort efter blev sendt i Kongens Ærende til Norge, henvendte man sig til Pe d e r Oxe, „kgl. Majestæts Statholder her paa Kjøbenhavns Slot og Hovmester” , der ogsaa samtykkede denne Begær3). Heraf oplyses den Efterretning, der findes i et Brev fra Axel Gyldenstjerne til sin Moder, af 16. Feb. 1567: „Maa I vide, at Bjørn Andersen er af med Slottet og Per Oxe er baade Slotsherre og Statholder i Kjøbenhavn“ 4). Det er altsaa kun i Bjørn Andersens Fraværelse, Peder Oxe var Slotsherre, thi hin vedblev at væi’e det til 1572. Derimod var Peder Oxe Statholder vistnok i ikke faa Aar. Det er vel i Egenskab af Statholder, at han 18. April 1567 tillige­ med Kansler Johan Friis fik Befaling om at fritage de høj­ lærde og Gejstligheden for Afgift til Befæstningen, ligesom 14. Jan. 1570 om Undersøgelse af, om nogle Boder tilhørte Hospitalet; han alene fik Brev 15. Marts 1573 om at købe et Hus til Udvidelse af Bispegaardens Have og 2. April s. Aar om Flaaden, Stadens Befæstning og en Dom, som Magistraten havde dømt om Tydskølsførerne °) ; andre Skrivelser

’) Sæl. Teg. IX 147.

2) Se P. G. Thorsen, Om Runernes Brug

til Skrift S. 87— 98.

3) K. D' I 441.

4) Rørdams Mon. II

452.

5) K D. IV 588, 594, 604—06.