KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Statholderø.

77

der ligger i Betydningen ,af Ordet Statholder, at det kun var, naar Kongen ikke var tilstede, at han skulde virke, ligesom Statholderskab i Jylland og Hertugdømmerne netop indrettedes, fordi Kongen ikke i Almindelighed havde Opbold der. Men medens der i Hertugdømmerne blev faste Stat­ holdere, fordi disse Landsdele i saa mange Tilfælde kom til at indtage en særlig Stilling, udkrævedes dette ikke i Kjøben­ havn, der var bleven Regeringens Sæde og hvor Kongens Hovedslot laa. Det er et Vidnesbyrd om den Vigtighed, der nu blev tillagt Kjøbenhavn, at det blev nødvendigt til sine Tider at beskikke saadanne; den langvarige Belejring havde lært at indse Stadens Betydning som Rigets Hoved­ punkt, og der maatte derfor her være et stærkere Binde- mi'ddel til Regeringen end i de andre Købstæder. Det viste sig ogsaa meget hurtig efter Reformationens Indførelse, at Kjøbenhavn i Virkeligheden var Rigets vigtigste Handelsstad, ligesom dens Betydning som Flaadestation og Hovedarsenal alt længe var bleven godkendt. Den første Gang, Statholdere nævnes, er i et kgl. Brev fra Begyndelsen af Jan. 1538 til Statholderne, at de skulde lade Sti Pors faa, hvad han behøvede til Malmøhuses Bygning; der­ næst findes et af Lørdagen efter Palmesøndag 1538 til Stat­ holderne i Kjøbenhavn, Hr. Eske Bi l l e , Just K l i n g e n b e c k o g l v e r K r a b b e , om at begynde paa Bygningen af Orlogsskibet Samson.1) Senere omtales de næppe før 11. Marts 1539, da Kongen skrev til Hr. Eske Bille om at komme til Kjøbenhavn og blive der, til han selv kom tilbage, og tilligemed Jørgen Klingenbeck, der skulde give ham nærmere Underretning, vide at ramme Kongens Bedste. I et Brev af 8. April samme Aar kaldes dernæst Hr. Eske Bille og Jørgen Klingenbeck „vore tro Mænd, Raad og efterladte Statholdere i Kjøbenhavn4i. 2) J ø r g en Kl i ng e nb e c k var en af de Tydskere, som Kristian III indkaldte; han forlod sin Stilling som Høvedsmand i Memel og T) D. Mag. 3. R. VI 191. D. Kongers Hist. Faso. 18 Nr. 34. 2) A. Heise i Hiat. Tidskr. 4 R. VI, 284—85.