KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

S. Jørgens Mark. Flytning til Ny Yartov.

54

Mikkel Sørensen at han toldfrit maatte opkøbe Proviant og andet til de Fattiges Fornødenhed1). Da Hospitalet nu kunde drive Agerbrug paa sin egen Mark og laa i Nærheden af de Skove, hvori det havde Til­ ladelse til at drive sine Svin, havde det mindre Trang til S. Jørgens Mark. Straks efter at det var flyttet til Yartov, udforpagtedes denne 1609 paa 10 Aar til Morten Wesliug for 80 Rdl., og der bliver ikke mere Tale om at holde syge i S. Jørgens Gaard. De 10 Pladser, der hidtil havde været, flyttedes nu til Yartov, hvor de lang Tid bestod under den særskilte Benævnelse S. Jørgens Senge. Da Morten Weslings Forpagtning var ude, købte Kongen St. Jørgens Mark af Hospitalet. Det var ikke nogen fordel­ agtig Handel for dette, da det ikke fik nogen Købesum, men kun Bevilling paa 80 Rdl. aarlig af Rentekamret, hvilken Afgift daarlig forslog til at underholde de 10 Syge, der laa i de saakaldte S. Jørgens Senge. Af Opholdet paa Yartov fik Hospitalet det Navn, hvormed det endnu almindelig benævnes, og Gaarden Yartov fik, efterat det var flyttet derfra, Navnet Gamle Yartov, som det endnu har, i Modsætning til de nyere Vartov, idet Hospitalet ved­ blev at bære Navnet ogsaa efter Bortflyttelsen. I Aaret 1630 flyttedes Hospitalet til en ny Bygning, der stod omtrent ved „Trianglen1' paa Østerbro og var bleven inddraget i de ny Fæstningsværker, som Kongen lod anlægge udenfor Byen med Søerne til Grave. Det indviedes med en Prædiken af Biskop Hans Povlsen Resen. Efter dennes Søn Peder Resens Beskrivelse laa det ny Va r t o v udenfor Østerport „ved Enden af den Bro og Dæm­ ning for Sortedam, hvilket bestod udi 4 store vide grund­ murede Huse, som var kvadrat i fire Hjørner udi hverandre bygget og indesluttede med en Brønd midt i Gaarden, hvorudi Vartovs Fattiges Forstander bode udi den Længe Porten var,

*) K D III 52.