KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Peder Oxes Gaard.

44

ringedes ved Midten af det 17de A a rh ., ophørte Natural- forplejningen ogsaa for deres vedkommende, der havde P. Oxes Pladser, og disses Kaar blev som de øvrige Lemm ers; en lille aarlig Pengehjælp er tra a d ti Steden for Bespisningen, ligesom Be­ handlingen ogsaa tidligere havde væ ret fælles for alle Lemmer. Det er en ubeføjet Anke, som Gisselfelds Beskriver, Justits- raad Rasmussen, re tte r mod Bestyrelsen a fV a i’to v 1) , at Lemmerne ikke nyder den Behandling, som det er foreskrevet i Fundatsen , ti Hospitalets Pengem idler tillod det ikke, og selv under de nuværende Forhold er P eder Oxes Senge et Tab for det, da Indtægten er langt fra at slaa til for de 8 Lemmers Underhold. Iøvrigt hører nu kun Belæggelses- retten til den ene Seng under Gisselfeldt, de 7 hører under Broksø Gods 2). Gaarden paa Kjøbmagergade vedblev i mange Aar at være bebot af E jerne af G isselfeldt, saaledes nævnes 1600 — 1607 Henrik Lykke, 1661 Kaj L ykk e, hvilke var Peder Oxes A rvinger, den første gift med hans S ø sterd atter, og den sidste disses Sønnesøn. Gaarden havde betydeligt Areal, idet den strakte sig langs den sydlige Side af Klareboderne, ud til hvilke der stod 7 L ejeboder, medens Hovedgaarden gik ud til Købmagergade. E fter Kaj Lykkes F ald er Gaarden udparcelleret og en Parcel ud til Klareboderne ejedes 1668 af Snedker Johan Stenbuk, der tog Grunden i Fæ ste af Hospitalet og forpligtede sig til a t give aarlig de 15 Rdl., som hidtil var givne af den hele Grund. Hans Ejendom var 30 Alen langs K lareboderne og 17 Alen dyb imod Hannibal Sehesteds Grund, hvilken saaledes er bleven E jer af Hoved­ gaarden, til hvilken da ej heller hørte H jørnehuset mod Købmagergade; alle Grundene langs K lareboderne, de saa- kaldte Peder Oxes Boder, er altsaa ved denne Tid frasolgte, medens Joi’dskylden blev paalagt en af disse.

J) Rasmussens Optegnelser om Gisselfeldt S. 69—70. 2) Godsets Historie findes i nævnte Skrift om Gisselfeldt S. 70—72.