KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Hospitalets Bygninger.

38

ind i næste Aar. Men den gamle Benævnelse K lostret gik over paa den ny Stiftelse, K losterlatiu er saaledes velbekendt fra Holbergs Komedier som Navn paa det Sprog, man brugte ved Kommunitetets D isputereøvelser1). Kloster forekommer im idlertid sjelden som Navn paa Hospitalet, og det er derfor rim eligt at Studenterne dog ikke b ar h avt Bolig og Spis­ ning i det forrige Helligaands Hospitals Bygninger, men i Graabrødre Kloster, der fra 1530 var forenet d erm ed ; de 2 Stiftelser laa tæ t op til hinanden og det vil siden blive omtalt, hvorledes de under K ristian IY var forenede til en sammenhængende Gaard. De store Rum, som fandtes i Hospitalet, gav Anledning til at her oftere holdtes Møder, saaledes var 1538 udvalgte paa Byens og Universitetets Vegne forsamlede i „ H e l l i g ­ g e s t h u s P r æ s t e s t u e 2). Det vides ikke, om d en ie er den samme som H e l l i g g e s t h u s K o n v e n t s t u e , hvor U d­ valgte 1547 mødtes forat forhandle en lignende Sag, nemlig Jordskyldens N edsæ ttelse3), men denne sidste nævnes i alle Fald oftere, ligesom der ogsaa før Reformationen i Konvent­ stuen er blevet foretaget vigtige Forhandlinger. Her maa ogsaa omtales det saakaldte L i l l e H e l l i g g e s t h u s , der v ar den Længe af Hospitalet, der gik fra Helligaands K irke op imod Arbejderbanken langs med Lille Helliggejststræde, men det var ikke nogen særegen Stiftelse, der, som det nævnes hos ældre Forfattere, i det 15. Aarh. var forenet med H o sp ita le t4) ; Benævnelsen var næppe ældre end Slutningen af det 16de Aarhundrede, og selve Stiftelsen stod under det almindelige J) Rørdams Univ. Hist. I 91, 234—36, 349, 357 II 77—81, 85. I et Kongebrev af 16 Maj 1572 anbefales endnu en Student til at faa Underholdning hos de Studenter udi Helliggesthus, men dette maa være grundet paa en Foi'glemmelse af dette F o r­ holds Ophør. (Aktst. til Univ. Hist. Nr. 162). 2) Aktst. til Univ. Hist. Nr. 5. 3) Foran S. 34. 4) Der er ej heller den mindste Hjemmel for at dette er bygget af Kristiern I efter Hjemkomsten fra Rom, hvad der nævnes i Hofmans Fundatser X 191—92.