KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Bygningerne.

376

I Inventariet for 1622 nævnes endnu Kvindfolkenes Sygestue, det Kammer, som er forordnet at vinde Silke udi, og Kvindfolkenes Badstue. Det ses, at Sengene stod i 4 Bader i Drengenes Sengekammer og at der var 3 Senge­ steder i Fangernes Kammer. Desuden havde K i r k e n , der vel tidligere nævnes, men ikke som forsynet med Inventarium, nu Alterklæde, Messe­ hage], Messesærk, 2 ny Tin-Lysestager, Kalk og Disk af Tin, en Gradual og Hans Thomesens Salmebog. Denne Kirke, der som det oftere er fremsat i dette Skrift, først var Prison eller Fængsel for Munkene i Graabrødre Kloster, siden Byens Fængsel og nu er Boglade, fik til Menighed ikke alene Tugt- og Børnehusets Beboere, men alle indfødte Læredrenge hos de fremmede Haandværksmestre, hvis Rettroenhed droges i Tvivl, skulde tilholdes flittig at søge Kirken her om Søn- og Helligdage, og- Præsten og Degnen blev tilholdte om Søndagen og ellers en anden belejlig Dag om Ugen at undervise dem i deres Kathekismus og Børnelærdom. De B y g n i n g e r , i hvilke Tugthuset var indrettet, var altsaa de samme som de, Helligaands Hospital havde haft, foruden det saakaldte Lille Helliggesthus *), der nu kom til at danne den østlige Fløj af Børnehuset, hvis sydlige var Hellig­ aands Kirke og hvis vestlige det nuværende Begravelses­ kapel, medens den nordlige gik ud til det daværende Løv­ stræde, nu Graabrødretorv. 1622 udvidede Kongen Grunden ved Mageskifte med Knud Urne om nogle mindre Grunde i Nærheden af Tugthuskirken, og 1635 købte han igen en lille Grund i samme Egn af Fru Anne Basse, der vistnok besad den Naboejendom til Tugthuset, som Knud Urne havde haft og som vistnok var Nr. 15 paa Graabrødretorv. 1622 omtales en ny Bygning ud til Løvstræde, og 1623 befalede Kongen, hvis det ikke blev for dyrt, at bygge en Hvælving under Jorden ned til Stranden, til at bortføre Urenlighed,

J) Om disse se foran S. 36—39, 337— 39.