KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Børnene i Tugt- og Børnehuset.

374

blandt dem, der løb og tiggede, foraf de kunde lære et Haandværk. 20. Nov. 1621 var der 447 Personer, deriblandt 183 Piger og 9 Drengebørn, der ingen Mestre havde, men var smaa og urenlige. Den følgende Vinter har vistnok været dødelig, ti i Feb. næste Aar var her kun 149 Drenge og 110 Piger, men nu steg Tallet, saa der 31. Marts 1623 var 273 Drenge og 176 Piger. Ogsaa fra Norge fik Børne­ huset ikke faa Medlemmer. 1620 og 1621 fik flere Leus- mænd Befaling om at sende Børn, der havde Lyst til Ørkes- løshed og hverken vilde gaa i Skole eller lære noget Haand' værk, ligesom flere andre- Personer, saaledes en 12aarig Dr.eng, der havde slaaet en Karl ihjel, der havde „Parlament ined hans Fader, Kvinder, der havde født i Dølgsmaal og flere 1). Nogen Tid efter kom der saa stor Sygelighed, at Kongen 1626 maatte sende nogle Børn til Roskilde Hospital. Det havde imidlertid ikke stor Betydning, om Børnene døde som Fluer, ti der var nok at tage af rundt omkring og Kongen behøvede kun at paalægge sine Lensmænd at sende Børn fra deres Len, saa fik han altid nok. Det var imidlertid ikke Kongens Ønske, at Børnene ikke skulde have den bedst mulige Pleje; hans Instruxer tydede paa den bedste Vilje, men man havde paa den Tid endnu ikke Sans for Renlighed. Da Otto Sperling 1638 blev Læge ved Børnehuset, forefandt han et stort Tal Drenge og altid var mange af dem syge, megen Urenlighed og slem Stank var i deres Sovekamre, hvilket var mere end nok til at blive syg af, og da der laa 3, 4 ja 5 Drenge sammen i 1 Seng, saa smittede den ene den anden2). I Aarene omkring 1638 fandt man paa at indlægge de syge Børn i Baads- mændenes Sygehus, vistnok efter Sperlings Raad. Det var ogsaa til de syge Børns Tarv, at Kongen 1624 befalede Lensmændene i Norge at købe saa mange Multebær som

’) Norske Rigsreg. V, se Reg. 2) Suhms Ny Saml. III 214.