KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Tugt- og Børnehuset.

372

rene; derimod skulde alene Kvinder have saadan Gærning i Pigernes Børnehus, og Kokken maatte ikke benytte noget af Børnene i Stegerset. Imellem de 3 Afdelinger, Drengenes Børnehus, Pigernes Børnehus og Tugthuset maatte ingen Forbindelse være, og Dørene til dem skulde altid være aflaasede. Ingen maatte ej heller tilbringe Natten udenfor Huset eller sent om Af­ tenen gaa ud eller ind; ej heller maatte andre end Fogden og Haandværksmestrene være gifte. Med Hensyn til Maden var fastsat en bestemt Spise­ seddel, der ikke var saa solid som den, der var bestemt for Yartov Hospital1), men var afpasset efter Børns Natur, saa der forholdsvis beregnedes mere Gryn, Smør og Ost for dem, „som meget til næst forskrevne Posters Spise ere tilnegte“ 2). Ogsaa sørgedes der for, at de syge fik fersk Mad og at voksne fik mere end Børn, Fogden skulde „for alting“ sørge for, at Børnene fik 01 nok, saa de ikke blev nødte til at drikke Vand, og han skulde endelig have Tilsyn med, at alle Brøndene i Husene og Gaardene altid blev lukkede i Laas, naar man havde taget Vand, „paa det Børnene ikke skal faa Tilfælde deraf at drikke“ 3). Arbejdstiden var fra Kl. 5— 10 og 12— 5, og hver Time skulde optegnes, som nogen af Mestrene, hvad enten de var Mænd eller Kvinder, forsømte, og enhver, der ikke arbejdede saa meget, som han skellig kunde, skulde straffes for sin Forsømmelse. Fogden skulde ogsaa have Tilsyn med, at Børnene ikke gik ørkesløse, og skulde lade de dovne x) Se foran S. 64—66. 2) Arent Berntsen: Danmarks og Norges frugtbare Herlighed S. 576. 3) Det kjøbenhavnske Drikke­ vand var sikkert dengang meget slet, men det ansaas i det hele paa den Tid for usundt at drikke Vand. Saaledes siger Kraft 1619 i sit Skrift Pæan danicus, at medens andre Na­ tioner levede af lette Retter .og drak Vand, saa levede vore Landsmænd af solidere Føde og drak altid 01. Det samme siges i Ogiers Rejseberetning 1634.