KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Helligaands Hospital.

29

Kjøbenhavn, alle Præstemænd og Søskende der sammesteds, deres K irke, Hospital, Klenodier, Tjenere, Vornedgods“ osv. i sin kongelige Hegn, Værn, F red og Beskærmelse, saaledes som hans F ader havde ordineret d et, og stadfæstede alle Privilegier, som var givne af Kong K ristiern I og Kong Hans. „Desligeste at de herefter maa have deres Bud udi alt Sælands Stift at lade forsamle og tilhobe sanke Guds Almisse og Sjælegaver af gode kristne Mennesker, hvilke som dennem noget give vilde til fattige, syge, saare Mennesker og arme, elendige, faderløse Børns Opholdelse til Klæde og Føde, Nødtørft, Hjælp, Trøst og Underholdning111). Heraf ses at det gejstlige Broderskab selv under de oprørte Forhold er vedblevet i Hospitalet og at altsaa F o r­ andringen med Stiftelsen 1530 ikke betog den dens gejstlige K arakter; man h ar formodenlig beholdt den gamle Ordning og først efterhaanden villet lade ske Forandringer, naar P ræ ste­ skabet uddøde, medens det dog vel er en Selvfølge, at dette ikke kunde lade Gudstjenesten og Sjæleplejen faa nogen ud­ præget katholsk Karakter, ligesom K irken netop i 1530 synes at være frataget Hospitalet. Det var vel ogsaa vanskeligt i de urolige Aar at bevæge kyndige Folk af evangelisk Tros­ bekendelse til at overtage Tjenesten i Hospitalet. Dernæst ser vi at K ristiern I ’s Bestemmelse, at Hospi­ ta let skulde optage forældreløse Børn, endnu stod ved Magt og at den billigedes af hans Sønnesøn. Endelig fornys Hospitalets Tilladelse til at samle Almisse i hele Sæland, en Tilladelse, der førte med sig at ogsaa Syge fra hele Provinsen kunde indlægges, hvilket i den Ora- Haandskrift i Ny kgl. Saml. i Kvart. Nr. 686. Anders Hjørrings Beretning, hvorledes Hospitalet i Kjøbenhavn er funderet, til­ vokset og konserveret indtil 1676, Afskrift i Ny kgl. Saml. Kvart Nr. 687. Hofmans Fundationer X. Henning August: Om Helligaands Hospital 1817. 1) Hofmans Fund. X 153. Helligaands Hospitals Historie indtil 1536 er fremstillet i Kjøbenhavn i Middelaldren S. 173—83.