KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Pesthuset.

343

skulde have særlig Adgang til første ledige Kapellani og fremfor andre maatte indstilles til at prædike for Yalg i det nærmeste Landsbykald. I dette Pesthus fik ogsaa Universi­ tetet sine særegne Rum, idet det betalte Udgifterne til Byg­ ningen, for saa vidt dets Del angik1). I Wibergs Præstehistorie nævnes 2 Præster ved Pest­ huset, Jakob Kristensen Rafn 1619 og Kristen Jensen 1625, og det siges der, at efter den sidstes Død henlagdes den aande- lige Forsorg under Præsten i Yartov. At Pesthuset ogsaa var bestemt til Da a r e k i s t e , som det siden blev, ses af en Optegnelse fra 1620— 30: „Om et Pesthus med Fængsel til afsindige Mennesker paa hvad Sted sligt bekvemmeligen kan forordnes“ . Hertil foreslog man Kollekter2). Imidlertid kom dets Underholdning væsenlig til at paahvile Fattigvæsenet, men Kongen tillagde dog saavel det som Børnehuset visse Indtægter af Bøder3), og under Pesten 1625 maatte fjerde Delen af de Tavlepenge, der ind­ kom til Fordel for Tugthuset, anvendes til Pesthuset. Dette blev siden, som ovenfor er nævnt, til en stadig Tavle i Kir­ kerne hver Søn- og Helligdag. Ogsaa tilfaldt der det af og til Legater, saaledes gav Lisbet Ilansdatter 11. Dec. 1653 500 Rdl. til Byens Børnehus og Pesthus. 1645 befalede Kongen Biskoppen, at han skulde lade alle Blinde, Halte og Krøblinge, „som findes at ligge paa alfare Yeje og betle11, føre til Pesthuset og lade dem under­ holde der lige ved andre Pesthuslemmer af Penge, som Kongen selv vilde forordne dertil. Aaret efter lod Kongen alle Tiggere i Byen føre til Pesthuset at forhøres, om de hørte til Byens Menighed eller havde hjemme andensteds; i sidste Tilfælde skulde de vises hjem, men med Hensyn til Byens rette Fattige skulde det ovei'vejes, hvorledes de kunde underholdes uden saadant Tiggeri5). Man har saaledes været . *) Rørdam, Kbnh. Kirker og Klostre S. 342. 2) K. D. IY 773. 3) K. D. III 403, 430. 4) K. D. V 84. b) K. D. V 280—81, 293— 94.