KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660
Yor Frue Latinskole.
323
førend dette Aar fik Børnene vistnok intet, saasom det var paa Grund af det Tab, Skolemesteren led ved Fordelingen, at der bevilgedes bam 1581 Kongetienden af Fanefjord paa Møn. Yed Mortensdagstid og Jul gik Disciplene omkring og sang for Folks Døre. Dette var ikke en uordnet Skare Drenge, der gik og gjorde Spektakler, men Rektoren delte dem i Afdelinger, hver med en „Præses", der skulde lede Sangen og modtage de indkommende Gaver, og med en „Collector“ eller „Judas“ , der skulde gemme Pengene. Lige ledes var der et Par Notarer, der skulde optegne, hvor meget der kom ind og hvem der opførte sig usømmelig. Det var befalet dem at staa stille i Rækkerne og taalmodig vente paa Gaverne, og de maatte ikke tale andet end Latin, hverken i Byen eller naar de kom hen paa Slottets Bro, hvor der synes at være skænket dem Almisse fra Slottet. Det var sikkert ogsaa kun latinske Sange, de sang, ti det var kun ved deres Kendskab til de døde Sprog , at de be varede deres Overvægt fremfor andre Børn, og ved deres halv gejstlige Dragt og den Mulighed, at de kunde komme til i Fremtiden at beklæde gejstlige Embeder, at Samtiden fandt, at det var en Gud velbehagelig Gerning at hjælpe saadanne fremfor andre Fattige. To Gange om Dagen maatte Disciplene møde til Korsang i Vor Frue Kirke, dog ikke alle paa en Gang, men kun 2 Klasser ad Gangen. 1 Medens saaledes Undervisningen ofte blev afbrudt, saa gaves der paa den anden Side ingen Fe r i e r . I et Brev fra Biskop Hans Mikkelsen i Odense til Kansler Kristian Friis andrager Biskoppen, „at Skolerne ikke skulle opgives i Hundedagene, efterdi det er aldeles ufornødent og Disciplene saa vel som deres Forældre have af saadan Hjemlov stor Skade“ . 15. Feb. 1621 udkom dernæst en kgl. Forordning, hvorved Sommerferien blev forbudt, „efterdi saadant fast forhindrer Ungdommens Studering" *). Borgmester Lambert Kirkehist. Sml. 3 R. II 706, 737. 21*
Made with FlippingBook