KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Borgervæbningen.

298

Af en Yedtægt fra 1610x) ses det, at alle de Borgere, der skulde deltage i Væbningen, var fordelte i Roder, hver pa-a 10 Mand, af hvilke en var deres Formand eller Rode­ mester (Rotmester). Naar der skulde mønstres, rørtes Trom­ men i alle Gaderne og da skulde enhver af de menige, der kaldtes Rotgeseller, gøre sig „paa det bedste og sirligste“ færdig, saa han bevæbnet kunde være foran sin Rodemesters Dør, inden Trommen gik anden Gang, og naar den rørtes tredje Gang, gik hver Rode til Fændrikkens Bolig med de Vaaben og Værger, som enhver var taxeret for. Udenfor Fændrikkens Dør opstilledes nu hele den Styrke, der hørte under hans Kommando, og man marsjerede derpaa i Geled (,,Led“ ) udaf Byen eller hvor man ellers skulde hen, og efter endt Exercits marsjerede atter hele Skaren ind i Byen, hvor Høvedsmanden (,,Hopmanden“ ) derpaa aftakkede den, hvorefter Fændrikken først blev fulgt hjem og derpaa hver Rodemester af sit Mandskab. Det var strengt forbudt Mu- sketerere og Hageskytter at skyde uden Tilladelse, ligesom ingen paa Marsjen maatte træde ud af Geleddet, langt mindre begive sig til Driks paa Gader eller i Huse, „paa det ingen Ulejlighed deraf skal foraarsages, men hver at holde sig ædruelig og skikkelig og være Hopmanden og „Befelhebberne“ udi alle billige Maader hørig og lydig“ . For Overtrædelser betaltes Bøder, der deltes i 3 Dele, den ene til Kongen og Byen, den anden til Hopmanden og Fæn­ drikkerne og Befelhebberne, den' tredje til alle Rodemestrene. Fra en nær paafølgende Tid haves en Fortegnelse over alle Befalingsmænd2), hvoraf ses, at der var en ,,Hopmand“ Peder Andersen med hans Løjtnant Mathias Klavsen, af hvem Væbningen, der bestod af 4 Faner, kommanderedes. Ved hver Fane var der en Fændrik, en Fører og 4 Under- befalingsmænd, men det er ikke optegnet, hvor stort Mand­ skabet var.

') K. D. I 582—83. 2) K. D. I 590— 91.