KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Borgervæbningen.

294

„som siden sig herfra paa andre Steder har begivet“ , og efter ham Dr. Otto Sperling, der blev Stadsfysicus efter ham 4. Juni 1639 og antoges af Magistraten efter den daværende Statholder Korfits Ulfelds Anbefaling, med en aarlig Løn af 200 Rdl., hvilken han fik i 4 Aar. Han opgiver selv at have mistet sit Embede som Stadsfysicus, fordi Borgmester Jakob Mikkelsen var bleven hans Fjende, idet han ved et Bryllup maatte sidde nedenfor Sperling1). Efter Sperling blev ingen ansat før 1668. Kong Frederik I’s Forsøg paa at faa en Læge ansat med fri Bolig i Graabrødre Kloster er omtalt Første Del S. 292. Om Magistratens Kaldsret til gejstlige Embeder vil blive talt senere. Borgerlige Ombud. Vi har allerede foran omtalt de Krav, der stilledes til Borgerne i Henseende til Nattevagt i Gaderne, men en ikke mindre personlig Byrde var Forpligtelsen til Deltagelse i B o r g e r v æ b n i n g e n eller Byens Forsvar mod ydre Fjender. Ogsaa til Landets almindelige Forsvar maatte Kjøbenhavn yde Mandskab, undertiden endog en Borgmester og en Raad­ mand sotn dettes Førere2), men det Mandskab, der leveredes hertil, var vistnok mest Lejefolk. Til at deltage i Borger­ væbningen var derimod enhver Borger forpligtet. Ifølge Mønsterregistret af 30. Avgust 15883) var der udskrevet følgende Tal Personer af hvert Kvarter: ') Se Sperlings Selvbiografi i Suhms ny Saml. III 3, 222, 225. Om Stadslæger kan jevnføres Ingerslev Danmarks Læger I 333—35. 2) Se P. V. Jakobsens Afli. i Nyt hist. Tidskr. 1 129—236, især S. 143, 145, 150, 164, 165, 168, 172, 174, 183—85, 189. 3) Endnu utrykt, i Geh. Ark. VIII.