KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Brandvæsen.

281

skulde Rodemestrene bringe tilveje ved Ildebrand og lade Tømmermænd, Yognmænd og Dragere føre til Ildstedet. Rodemestrene skulde gøre Anmeldelse af ulovlige Ildsteder, paaminde Borgerne om at vedligeholde deres Brønde og om Somren i stærk Tørke paabyde dem, der havde Brønde i Gaardene, at skrive dette paa Portene; de, der ikke havde Brønde, skulde efter gammel Skik holde fyldte Vandtønder udenfor Døren. Under Ildebrand skulde de tilsige Beboerne af Hjørnehuse til at udhænge tændte L ø g t er over Gaderne, at man kunde kende de Folk, der færdedes paa Gaderne1). Vognmandslavet skulde efter Lavsskraaen af 1610 2) altid have et Par Heste til rede hos en af Lavsbrødrene, der kunde køre Byens Vandsprøjte til Ilden; tidligere holdt Byen sikkert selv Heste dertil; de andre Vognmænd skulde age Vand, Fyrhager og Stiger; allerede her er fastsat en Be­ lønning af en Daler for den første og en mindre for de nær­ mest efterfølgende Vognmænd, der tidligst kom med Vand. 1. Jan. 1643 udstædte Magistraten en „ B r a n d - e l l e r I l d o r d n i n g udi Kjøbenhavns By“ , der udkom i Trykken3). Naar „Ildsnøden sig tildrager“ , skulde Beboerne af Huset „straks et stort Geskrey til Naboerne og andre gøre under alvorlig og højeste Straf". Hvis den udbrød om Natten, skulde Vægterne paa Vor Frue Kirketaarn paa en Stang udhænge en tændt Løgte imod den Side af Byen, hvor Ild­ løsen var, og der skulde klemtes med Klokkerne i alle Byens Kirker. Enhver Borger skulde derpaa udhænge en tændt Løgte foran sin Dør og maatte ikke slukke den, før det blev Dag, ligesom der paa hvert grundmuret Hjørnehus paa Byens Bekostning skulde opsættes en „ F y r l ø g t e " , der ogsaa skulde tændes ved saadanne Lejligheder. Alle Stadens Porte blev ufortøvet lukkede og Stadshauptmanden sendte til hver Port en Borgervagt, der skulde lade Folk gaa igennem Laagen ved Porten og give Agt paa, hvem der skulde ud 2) K. D. II 540—41. 2) K. D. II 573. 3) Udgivet paany i K. D. V. 249— 59.