KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

267

Skarpretteren.

ligesom det betragtedes som hans Ret at gaa paa Torvet hen til Bøndervognene og hvad han der kunde rive af, be­ røre eller rive til sig, var hans Ejendom, men denne Uskik blev forbudt 1612, og han fik et fast Yederlag af Byen i Stedet. For hver af sine Embedsforretninger fik han des­ uden særskilt Betaling. I en Instrux af 16121) findes føl­ gende Taxt: „For hver at halshugge 2 Dir., og dersom samme Person fremdeles skal lægges paa en Stejle, maa han tage 1 Dir. mere for sin Umage, som er tilsammen 3 Dir. For hver at partere og lægge paa 4 Stejler 4 Dir. For hver at radbrække og stejle 4 Dir. For en Tyv at hænge 2 Dir. For en Troldkvinde eller Troldkarl at brænde 4 Dir. For hver af alle disse forskrevne at pine, naar ham til­ siges, 3 Mk. For hver at kagstryge og udfølge af Byen og først til alle 3 Porte 3 Mk. For en Haarhore Lokkerne at afskære og udlede af Byen og til alle 3 Porte, som ingen anden Straf fanger, 2 Mk“ . Han havde den Forpligtelse ikke at rejse fra Byen uden Øvrighedens Tilladelse. Det var vistnok oftest Tydskere, der beskikkedes til Skarprettere, saaledes 1612 Mester Heinrich Bundter fra Gelm i Tyringen. Skarpretteren havde desuden Løn af Kongen forat udføre Exekution paa Kongens Folk. Saaledes fik Anders Freimut 1579 kgl. Stadfæstelse paa den Løn, han hidtil havde nydt, og fik desuden Bevilling til at sætte Lemmer i Led og hel­ brede gammel Skade, dog maatte han ikke understaa sig til at gøre Indgreb i Bartskærernes Haandtering med at for­ binde friske Saar. Han blev videre forskaanet for at hen­ rette nogen med Sværd, formodenlig fordi han ikke havde Kraft nok dertil2). 1653 fik Skarpretteren Mester Laurens Conrad en aarlig Løn af Kongen paa 100 Daler kurant, imod at han skulde være forpligtet til at forrette alt Staten vedkommende Arbejde ved

K. D. II 582— 83. 2) K. D. II 388—89.