KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Yor Frue Kirkes Præsteboliger.

19

til S. Peders og S. Klemens K irk e r1), nu var henlagte til Yor F rue Kirke og ofte burde besøges, skulde K irken have en anden Kapellan, der ofte skulde besøge Bønderne og for­ klare Katekismus for d em; til hans Underhold skulde høre den Tiende og det Offer, der faldt fra disse Bønder, med mindre Sognepræsten selv vilde nyde dette; i saa F ald skulde han give den anden Kapellan ligesaa meget, som K irken og Borgerne hvert Aar havde bestem t at give den første Kapellan. Bagved Kapellanernes Bolig har staaet en Brønd, ti det hedder at den Grund, der var norden for Brønden, skulde de dele imellem sig til en Kaalgaard. Til denne Brønd skulde Sognepræsten ogsaa have Adgang gennem sin Have, men paa det Sted, hvor hans F o lk mindst kunde forulejlige Kapellanerne. I Fællesskab skulde de have et Bryggers og Bagers, hvortil Kongen skænkede dem en stor Kælder, men for K ar og andre Ting skulde Kirkeværgerne sørge. D et om talte store Køkken kunde de alle tre maaske ogsaa bruge i Fællesskab, hvis det ikke skulde indrettes til Bolig for den ene Kapellan. Denne Fordeling ender Kongen med følgende Udvikling: „Sognepræster eller Kapellaner kan ikke bygge uden Bekost­ ning, og om end nogle kunde, hvem vilde da forlange det? de kan afsættes fra deres Stilling, hvis de, hvad Gud for­ byde, skulde bestyre denne slet, og naar de dør, maa deres stakkels Enker med deres Børn straks flytte andensteds hen og Kirken giver Boligen til Efterfølgeren. Kirken, som vil være Arving af Husene, maa altsaa bygge. Yi vil derfor at denne Kirkes Yærger bygger for dens T jenere, hvad der er nødvendigt, for at andre K irker kan efterligne dette Exempel.“ T il Forklaring af disse Præsteboligers Beliggenhed med­ deles her en Grundplan af hele den nuværende Universitets- plads fra 1757, da Forholdet endnu tildels var som K ristian n i havde bestem t. Sognepræstens Gaard havde 30 Alen Fagade ud til Vor F ru e K irkegaard, Sidebygning og Gaardsplads,

*) Se foran S. 4.

2*