KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Byskriveren.

262

blev ham højt „opmudtzit“ . Tilmed havde han den Tort, at naar Folk vilde have noget beskrevet fra Tinget, søgte de hans Tjener og ikke ham selv, uanset han kunde sidde ved Øret hos ham. Uagtet han selv syvende hver Dag sad paa sit „Værksted“, blev dog Folk opholdt i altfor lang Tid med deres Breve, og man kunde dog ikke sige ham paa, at dette skede ved hans Drik og Forsømmelse, men Aarsagen var, at hans Bestilling ikke mere nu som tilforn var 1 Mands Værk at regere, hvorover han ikke alene maatte høre og lide stor Eftertale, men endog Forbandelse. Naar man sammenlignede Dombøgerne fra 1610—25 med dem i hans Tid 1625— 32, vilde man alene af denne Post kunne se, hvor meget Forretningerne var tiltagne. Han tilbød nu at ville afgive sin Løn af Byen, nemlig 84 Sletdaler, til Løn­ ning af en Raadstueskriver, hvilken Forandring han foreslog Magistraten at forsøge et halvt Aar og mindede om, at Aaret i Forvejen havde Magistraten selv med de fleste Stemmer antaget Niels Villumsen til Raadstueskriver, hvilket alligevel ikke fik Fremgang. Naar nogen vilde sige, at de 84 Slet­ daler var for lidt til Raadstueskriverens Underhold, saa svaredes ydmygeligen, at den største Fordel og Indkomst kom mere af Raadstuen med Søpas, Fuldmagter, Domme, Udskrifter, Certifikatser, Borgerskabspenge, Gebui’tspenge, Befalingssedler og deslige end af Tinget, hvor der alene faldt nogle ringe Skøder, Afkald, Tingsvidner, Skifter og Vurderingssedlerx) ; det var mærkeligt nok, at den gode Mand, uagtet han angiver Indtægten som saa ubetydelig, dog vilde beholde Bytinget. Aaret efter tog Kongen sig af Sagen og spurgte Magi­ straten om Grunden til de mange Klager over Byskriverens Langsomhed, hvortil Magistraten svarede, at Grunden vel var, at han somme Tider var overlæsset og at Sagerne tog til Dag for Dag, men han var ogsaa saa arrig, ond og

*) K. D. IV 782—84.