KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Underfogden.

258

Stillinger gik ud paa det samme, saa kunde de jo godt forenes. Politiforretningerne voksede efterhaanden Byfogden over Hovedet og det blev nødvendigt at give ham en Med­ hjælper, der kunde have Tilsyn med den Retning af hans Embede. Der er ikke bevaret nogen Instrux for Under­ fogden ældre end den fra 24. Marts 1658J) , udstædt af Borgmestre og Raad for Peder Jørgensen Tvenstrup, men da denne Instrux vistnok er enslydende med de ældre, an­ føres den her. Han skulde tiltale og med Retten forfølge alle dem, der misbrugte og overtraadte Kongens og Rigs- raadets Mandater om Fæstensøl, Bryllupper, Faddere og Lig­ følge, saa ofte Sagen ikke uden Rettergang afgjordes i Minde­ lighed hos Byfogden og Kæmneren, ligeledes tiltale for Lavsovertrædelser især Slagterne, Bagerne, Skomagerne og Vognmændene. Han skulde undersøge alle Klager over falsk Maal og Vægt, enten i Slagterboder, Høkerboder, Bagerhuse, Kældre eller Kroer, og især have Agt og Tilsyn at ingen Vin- eller Øltapper holdt aaben Kælder eller udtappede nogen Slags Drik om Søndagen under Prædiken eller andre Helligdage førend Middag, ligeledes have Tilsyn med dem, der indførte Smør, Talg, Honning eller deslige. Mindst en Gang om Ugen skulde han besøge alle Bagervinduer og er­ fare, om man forholdt sig efter den udhængte Tavle, lige­ ledes efterse i Slagterboderne, om Kødet solgtes efter ret Vægt og den foreskrevne Taxt, og om andre Haandværkere udviste Skæl og Ret imod den gemene Mand og Almue; han skulde paase, at Vognmændene holdt Gaderne rene og ikke besværede med anden gemen Agen langs Gaderne eller tog højere Vognleje, end den der var fastsat efter Tid og Lejlighed. Hvis han erfarede, at der entén inden eller uden Byen, saa vidt Byfreden strakte sig, foregik Mord, Mandsiet, Slagsmaal eller anden letfærdig og ulovlig Gærning, hvoraf

J) Resens Haandskrift Kbnh. Raadstue osv. S. 400 flg.

Made with