KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Raadmændenes Levnedsløb.

24 2

Hustru kendte, vidste vel, ban havde dem ikke bekommet, enten ved Arv eller ved Giftermaal“ 1). 85. Hans Ni kke l s e n Lund t (1638) se Borgmestrene. 86 . Kr i s t en Bent s en (1639— 48) gjorde Raad- mandsed 11. Marts 1639. 1641 drev han Skibsfart, -ti det ses, at han da havde lidt stor Skade af Biskayerne paa et Skib. Han var 1642 i Kompagniskab med Peder Nielsen og Peder Grøner (Gruner) om at forpagte Kobberbjergværket Gudsgave i Østerdalen i Norge. Han ejede en Bryggergaard paa Gammeltorv, døde 4. Avg. 1648 og er begraven i Hellig- aands Kirke. 87. Hans Nans en (1639— 44) se Borgmestrene. 88 . Kr i s t o f f e r Hans en (1642-—45) se Borgmestrene. 89. Fin Ni e l s en (1642—45) se Borgmestrene. 90. Henr i k Fr i i s (1645— 55) kaaredes 3. Feb. 1645. Han døde 18. Feb. 1655, 59 Aar gl., og er begraven i S. Nikolaj Kirke, hvor hans Hustru begravedes 1650. Han havde en Søn Johan Friis, der døde 1684, og en Datter, der var gift med Apotheker Gregorius Fleischer2). 91. Jakob And e r s e n (1648— 68), islandsk Købmand, indsattes 13. April 1648 og døde 22. Juli 1668, 70 Aar gl., begraven i Helligaands Kirke. Han ejede en Gaard paa Nytorv (nu Del af Nr. 3, Hjørnet af Nygade) og Huse *) A. Hjørring vil herved henpege paa Grunden til at Hospitalet allerede før Belejringen „syntes intet andet end skinbarlig Ruin“. Han siger, at det ikke var den ny Bygnings Skyld (jfr. foran S. 54—55), men „der blev nogle tusende Maaltider førte til Regnskab mere, end der kom de Fattige og deres Tyende tiLGode". Om andre Forstandere beretter han, at efter Mikkel Sørensen kom en anden „ikke dert vildeligere end en Dreng, tjente en høj Betjent. Han fik Hus og Gaard i Kjøbenhavn, nogle 1000 Dir. værd, og kom udi det for­ nemme Bryggerlav. Han blev vel forbedret, men hvorledes Hospitalet blev forbedret, er noksom bekendt. Intet at tale om den Forstander, som Direktørerne vidste fuld vel at føre et slemt Levned med Drik og Umaadelighed.“ 2) Personalhist. Tidskr. I 204.