KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Hans Nansen.

215

han sig med Sofie, Datter af Borgmester Hans Pedersen i Slangerup, der havde opholdt sig i Mikkel Vibes Hus og var dennes Hustrus Søsterdatter. 1633 udgav han et Skrift: Compendium Cosmographicum, der oplevede 4 Oplag og inde­ holdt et Indbegreb af Astronomi, Fysik, Geografi, Sømands- lære og Kronologi. 11. Marts 1639 fik han Tilsigelse til at møde paa Raadhuset, hvor han fik Underretning om , at det var Kon­ gens Vilje at han okulde være Raadmand. Han vægrede sig vel i Begyndelsen, som Skik og Brug var, men aflagde dog sin Raadmandsed, og endnu samme Aar blev han Forvalter for det Islandske Kompagni, hvilket han var i 10 Aar. Da Borgmester Simon Surbæk, hans Hustrus Morbroder, var død, fik han 5. Marts 1644 om Morgenen, som han sad i Hellig­ aands Kirke, Tilsigelse til at møde hos Rigens Hovmester, Korfits Ulfeldt. Denne gjorde ham bekendt med Kongens Ønske, at han skulde beklæde den ledige Borgmesterplads, men Nansen vægrede sig haardnakket, ligeledes da han om Eftermiddagen blev opkaldt paa Rigsraadssalen forat aflægge Eden. Alle disse Vægringer var nu rene Formaliteter, og det var ikke den Votering af Magistraten, der er omtalt foran S. 115 og hvorved alle Stemmer faldt paa Hans Nansen, der gjorde Udslaget ved at bevæge ham til at opgive sin Vægring, ti den kgl. Befaling om denne var allerede ud­ stædt 9 Dage, førend H. Nansen kaldtes for Rigens Hov­ mester, og havde altsaa intet med hans Vægring at gøre. Denne Afstemning viser iøvrigt, hvor anset han var, da han var den tredje yngste Raadmand. I Fredrik III’s Regeringstid er det, at de store Brydninger mellem Adelen og Borgerstanden fremkommer, og her træder Hans Nansen frem som en af Borgerstandens vigtigste Førere. Og da Rygtet om Karl Gustavs Fredsbrud kom til Kjøben­ havn, var det ham, der traadte frem og tilsagde Kongen paa Borgerskabets Vegne, at dette vilde vove Gods og Liv for Kongen, forat enhver kunde se, hvilket Hjerte Borger