KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Jakob Sørensen Skriver.

190

don ene, Ane Koldings, sad i Prisonen (da Byens Fængsel tidligere Graabrødreklosters)x), og Byfogden Peder Frandsen lod en Aften de 3 Sognepræster gaa til hende der foruden flere andre Personer, hvorfor han blev tiltalt for Herredagen i Kolding, men det oplystes der, at dette var sket efter højere Ordre og efterat hun var dømt til at brændes; ved Præsternes Besøg bekendte hun dog intet .om Skibsflaaden, men siden tilstod hun sin Skyld først for 3 Kvinder, der fik Lov til at tale med hende, og siden for Præsterne2). Den ene af de 2 Kvinder, der sad sammen med Ane Koldings, var sikkert Borgmester Jakob Skrivers Hustru eller ogsaa var hun den Kvinde, der i nævnte Herredagsdom omtales som mistænkt og som derfor ikke fik Lov til at faa Ane Koldings i Tale i Fængslet. I Efteraaret 1590 var hun fængslet, og man søgte de for Kongen om Tilladelse til at undersøge liendes Mands Kister og Bøger, men Kongen forbød dette 29. Sept., da der ikke var overgaaet Jakob Skriver nogen Tovsed. Et andet Kongebrev af 17. Feb. 1591 udsiger: „Vi forfare, hvorledes Borgmestre og Raadmænd har tilfundet de 16 Mænd, som er optagne paa Margrete Jakob Skrivers, at skulle gøre deres Tov og Afsigt endelig, endog de formener det saadant at have gjort og afsagt som andre før dem tilforn gjort har“ 3), og da nu Admiralen Hr. Peder Munk begærede, at det maatte have Stilstand med samme Sag, til han selv kom til Kjøbenhavn, saa tilstod Kongen dette paa den Betingelse, at man imidlertid forhørte sig om Vidnesbyrd og lod disse indføre i Stadsbogen. Nødvendigheden af Admiralens Til­ stedeværelse betegner tydelig nok, at Margrete var en af dem, der mistænktes for Flaadens daarlige Tilstand 1.589, og hun har vel ligesaa lidt som andre ulykkelige kunnet *) se Kjøbenhavn i Middelaldren, S. 165. 2) Kolderup-Rosen- viuge GI. danske Domme IV. 226— 29. 3) Meningen er, at Nævningerne ikke har udtalt nogen bestemt Kendelse for eller imod hende.