KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Anders Halager.

169

sammen med sine Kolleger, idet lian maa antages at liave været en Modstander af Kristiern II’s Parti, og blev allerede samme*Aar Raadmand, dog blev han igen Borgmester vist­ nok i sidste Halvdel af 1529, og nævnes som saadan 25de April 1530. Han var en besindig Mand, der vistnok stod skarpt imod sin Embedsbroder Ambrosius Bogbinder; da Kongen i Efteraaret 1531 forlangte Magistratens Forklaring over dennes Fremtræden under Striden om Frue Kirke 1580, gav han sit Vidnesbyrd uden Forbehold om Ambrosius, Kort Berman og Rasmus Bager, og fortalte selv, at der havde været en Munk hjemme i hans Hus, der fraraadede at lade flere end en Fane Landsknægte komme ind i Byen, forat Borgerne kunde være dem stærke nok. Han var ej heller med til at hylde Grev Kristoffer og gik selvfølgelig af med de andre Medlemmer af Raadet. Under Belejringen hørte han til de mistænkte og fængsledes vistnok efter Opløbet paa Gammeltorv 20. Juni 1536; det Rygte naade idetmindste ud til Lejren, at han var bleven halshugget; han maa der­ for antages for at have staaet i Spidsen for de Borgere, der ønskede en snarlig Kapitulation. Da Kristian III var kommen til Magten, blev han paany Borgmester og fik tilligemed Peder Villadsen 7. Dec. 1536 Brev paa Emdrupgaard. 1547 og 1549 nævnes han som fordum Borgmester og er da ved den Tid traadt af, og det er formodenlig i Anledning af hans Fratrædelse, at Kongen 1548 gav hans anden Hustru Tale eller Talike Livsbrev paa en forbrudt Gaard paa Nørre­ gade ; ved samme Tid forlenes Emdrup til hele Magistraten, løvrigt yedblev han at bo i Gaarden i Klædeboderne, der vistnok var en af de bedste Købmandsgaarde i Kjøbenhavn, og hans Enke bode der endnu 1558; den tilhørte da Uni­ versitetet. 1528 fik han Skøde paa en af Stenboderne sønden for Helligaands Kirkegaard. Anders Halager døde kort før Mortensdag 1553 af P est1).

') Danske Samlinger III 73. D. Mag. 3. R. VI. 20 , 265.