KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660
Fid paa Dragør. Forlening med Island.
1 5 3
som Stralsunds Borgere fra gammel Tid af havde haft, men ikke brugt i 20 Aar og ikke givet Kronen dens Rettighed af; dersom Stralsund derimod gjorde Krav derpaa igen, og det blev befundet, at den havde gyldig Ret dertil, kunde Kongen ikke lade Magistraten beholde Fiddet længer. Mange Aar efter besværede Stralsunds Borgere sig imidlertid over, at man havde frataget dem deres Pladser paa Dragør, hvorfor Magistraten 11. Avg. 1590 fik Befaling om at afgive Er klæring ; ifølge ovenomtalte Kongebrev har Fiddet sandsynligvis maattet gives tilbage. 1547 forlenedes Borgmestre og Raad „og hvilke de til dem tagendes vorder“ med I s l and og Yespenø med disse Landes Indtægt, Told og al Kongens og Kronens Rente og Rettighed paa 10 Aar for en aarlig Afgift; naar de havde haft Forleningen i 3 eller 4 Aar og Kongen da kunde for fare, at der kunde tilkomme ham og Kronen højere Rente deraf, skulde de senere enes om at yde mere. De skulde selv lade Landet besejle fra Kjøbenhavn og skulde sende dertil en god forfaren Mand, som altid skulde være der og have Tilsyn med at der vederfores Indbyggerne Ret efter Norges Lov 1). Denne Forlening var en stor Begunstigelse for Kjøben havns Magistrat, hvis Foged nu styrede Island med samme Myndighed som en kongelig Lensmand, men indre Urolig heder paa Island beredte imidlertid Magistraten mange Vanske ligheder. Biskop Gissur i Skalholt var død i Begyndelsen af 1548, og i Hole sad den katholske Biskop Jon Aresen, der attraade at blive Biskop over hele Island eller i ethvert Tilfælde at bevare den katholske Gudsdyrkelse i Landet. Han kom i aabenbar Fejde med Vestlandets mægtigste Høv ding Dade Gudmundsen og fangede 1549 den nys udvalgte protestantiske Biskop i Skalholt. Magistratens Foged, Raad mand Lav r i d s Mu l l i e , er sandsynligvis derpaa rejst til
') Fin Jonsson Hist. eccl. Isl. II 301. Afgiften bestemtes 1552. Krag og Stephanius Kristian III’s Hist. II 489.
Made with FlippingBook