KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Søslingtolden. 151 fattige Menighed til stor Tynge og Besværing, som ynkeligt er at høre hver Lørdag, naar de forlægges (omflyttes i nyt Kvarter), at Stavkarls Folk, som intet selv har, beklager sig derudover med grædendes Taare“ . Hvad Vagten angik, da vilde de beramme det lideligste Middel, der var muligt, at det kunde tilgaa billigt dermed. Hvad den unyttige Byg­ ning angik, da maatte en saadan navngives, saa vilde de erklære sig, at de næst Guds Hjælp skulde findes undskyldelige. Uagtet Borgerskabets Indsigelse fik de dog Bevilling paa Accisen, og det- med Vincisens Forhøjelse til det dobbelte, ved samme Lejlighed som de fik Afgiften af Søtønderne for­ øget. 27. Juli 1591 fik de altsaa Bevilling paa at nyde i Ac c i s e af hver Arae Vin som indførtes, opskibedes og solgtes i Byen 2 Mk., af hver Tønde tydsk 01, som i Kander eller Potter udtappedes af Krogersker, 2 Sk. lybsk; de der indførte det tydske 01, skulde selv angive det i Borgmester og Raads Bod (Accisebod) og udrede Accisen, som de saa selv igen kunde modtage af Krogerskerne. Krogersker var Kvinder, der holdt Øludsalg, i ældre Tid kaldtes de Ølkoner. Dette Paalæg fremkaldte en Del Uvilje fra Tydskølsførernes Side, hvorom senere1). Ved særlige Lejligheder blev der ogsaa tildelt dem en anden Accisefrihed, saaledes indrømmede Frederik III 1657 hver Borgmester aarlig fri Indførsel af 1 1/2 Læst Rostokøl, 2 Amer rinsk og 1 Oksehoved fransk Vin og hver Raadmand 1 Læst Rostokøl, 1 Arae rinsk og 1 Oksehoved fransk Vin2). 30. Dec. 1651 fik de Tilladelse til indtil videre, so hidtil, at oppebære Sø s l i ng t o l d e n , saaledes at den halve Del anvendtes til Byens Fremtarv og Bedste og den anden Halvdel skulde deles mellem Borgmestre og Raad3). 4. Dec. 1581 fik de Sisefrihed for 100 Læster Rostokø hvorfor de skulde være forpligtede til at bygge og forbedre

*) Magistratens Vedtægtsbog 123—27. 2) K. D. III 474. 3) K. D. I 674.