KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Søerne.

145

formodenlig alene for Fodgængere og holdtes vedlige af de nærmest omkring boende. Aar 1620 og ofte senere kaldes den Peb 1i ngeb r o *). Det er sikkert ogsaa den, der 1562 kaldes Fjellebroen, idet det tilholdes Tilsynsmanden ved den ny Kirkegaard udenfor Nørreport at holde Stenbroen fra Fjelle­ broen til den Bugt imod Porten renlig, medens Portneren i Nørreport skulde sørge for det inderste Stykke. Ligesom P e b l i n g e d am var Søens Dæmning mod syd, saaledes hed dens Dæmning mod nord Sortedam, hvilket Navn efterhaanden gik over paa den Del af Søen, der ved Peblingebroen skiltes fra den nuværende Peblingesø. Dæmningen kaldes ellers 1620 og 1694 Sortedamsbro2); den var altsaa da brolagt, men da havde Søen allerede modtaget Navnet Sortedam (ikke som i nyere Tid Sortedamssø). Ogsaa vedblev langt ned i Tiden, endnu i dette Aarhundrede, Navnet Peblingesø at være gængs ogsaa for sidstnævnte Søs vedkommende, ligesom det kan forekomme, at Peblingesø kaldes Sortedam, som i et Brev af 1661, lige­ som det ogsaa forekommer at S. Jørgens Sø benævnes Peblingesø, men slige Forvekslinger er næppe andet end rene Fejlskrifter3). Byens fjerde Sø var L e r s ø e n , Bymarkens Grænse mod nord, men denne var ikke nogen af Stadens gamle Søer, da den fulgte med Serridslev. Disse fire Søer fik Kongen af Byen 1619, men det hedder i Skødet, at de dog skulde være og blive Byens Grave, »hvorudinden Yi os alene ville have Fiskeriet for- beholdt“ . Magistraten fik til Gengæld for sit Fiskeri af Kongen Ordrup Sø og 3 Damme ved Gamle Yartov, for­ uden et aarligt Deputat af 150 Karper, som den skulde have hos Kongens Fiskemester4). Det udtaltes ogsaa ved flere Lejligheder, at Kongen alene havde forbeholdt sig Ret til Fiskeriet, men derimod ingen Ret havde til Søernes Bund

l ) K. D. I 447, 597. 2) K. D. I 597, III 816. 3) K. D. I 784, IH 533. 4) K. D. I 594—95. 10