KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660
124
Magistraten som Sø- og Handelsret.
derpaa hørte. End at være Hans Majestæts Befaling, at en hver af os udi Sagernes Slutning sit Votum særdeles skulde ved Skriveren lade protokollere, eftersom det under Eigens Raad, naar voteres, brugeligt er“ . Ligesom det var udvalgte Borgere fra Kjøbenhavn for uden fra Helsingør og Malmø og andre Steder, der 1560 fik kgl. Befaling om at træde sammen og gennemse Søretten og gøre Forslag til Ændringer1), hvilket var Grundlaget for den af Frederik II 1561 udgivne Søret, der hvert Aar Man dagen før Kyndelmisse skulde oplæses for den menige Almue i alle Landets Søstæder, saaledes blev det fortrinsvis Kjøben havns Magistrat, der eftei'haanden blev som en særlig Ret i Sager under Søretten, selv om disse Sager var Staden og dens Borgere uvedkommende. Magistraten maatte saaledes 1588 afsige en Kendelse i den bekendte Kaper Mogens Hejnesens Sag og fik 1599 kgl. Befaling om at indstævne en hollandsk Skipper, der havde begaaet Toldsvig i Helsingør, og dømme, om de uangivne Varer burde konfiskeres eller ikke2). En Kaptejn fra Dunkirken havde begaaet Kaprerier under Finmarken og blev ført fangen til Slottet. Kongen bød nu Magistraten 1. Okt. 1605 at kende og dømme efter Søretten, hvad Straf han burde lide, agtende paa, at Kongen for sin Person ligesaa vel vilde have ham anklaget og straffet for den Bedrift, han havde begaaet mod Kongens og disse Rigers Højhed, som Anklageren. En Mand ved Navn Knud Bertelsen havde indgivet Klage over Herman Juel, Kongens Befalingsmand paa Visborg, og Magistraten i Visby paa Gulland, der havde sendt deres Fuldmægtige til Kjøbenhavn; i denne Sag fik Magistraten 5. Juni 1606 kgl. Befaling om uden Forhaling at kende og dømme. En hol landsk Skipper, der havde begaaet Toldsvig med et Parti Rug i Helsingør, blev ogsaa stævnet for Magistraten og hans Skib lagt op i Havnen, ifølge kgl. Brev af 23. April 1607.
J) K. D. IV 569. 2) K. D. IV 756.
Made with FlippingBook