KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

'Magistratens Forretninger.

121

af dem, som var tilstede i Byen, udstædede nogen Stævning, skulde udgive 1 Rigsort i de fattiges Bøsse paa Raadhuøet, ligesom samme Bøde skulde udredes, naar Sager, der skulde behandles paa Raadhuset, var viste til Bytinget, eller om­ vendt 1). For at raade Bod paa forskellige Klager, blev det 1630 fastsat, at hvert Medlem af Magistraten fik sine visse Forret­ ninger, hvorfor Kongen 28. Marts 1630 tilskrev Statholderen Frands Rantzau om at være overværende, naar de skulde uddete Byens Bestillinger iblandt hinanden, paa det enhver des bedre kunde vide hvad han egenlig havde under sit Tilsyn; da Rantzau havde meddelt Kongen forskellige Undskyldninger fra Magistratens Side iingaaende denne Ordning, da vidste Kongen intet andet Middel end dette, hvorved Uorden kunde forekommes; til yderligere Lettelse kunde enhver nævne sig til Bistand en god Dannemand eller 2 Borgere, med hvilken de bedst trode at kunne befordre det der paalaa dem2). 29. Febr. 1632 udstædtes der et Kongebrev til Borg­ mestre og Raad, at da der begav sig Irring med Værgemaal, hvormed de besværedes mere end hidtil, uanset at Stadsretten tilholdt dem selv at sætte Værger og de desuden paa Be­ stillingens Vegne burde have Tilsyn med Værgerne og dømme i Værgemaalstrætter, endelig var saa forhindrede ved Byens Bestillinger, at mange besværede sig over Sagers Ophold, saa forbød Kongen dem herefter at paatage sig andre Værgemaal end deres egne Børns 3). Den langsomme Forretningsgang og anden Forsømmelse fremkaldte Kongens Misfornøjelse; i en gammel Raadstue- protokol findes følgende Optegnelse 4) : „Anno 1633 den 24. Oktober efter Middag udi Hans Majestæts egen Nærværelse samt Rigens Admiral velb. Hr.

*) Resens Hdskr. Kbhvns Raadstue S. 251— 59.

2) Sæl. Teg. 4) Resens Hdskr.-

XXIV 396— 97.

3) Sæl. Teg. XXV 29.

Kbnh. Raadstue osv. S. 1034— 39.