KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Magistratens Forretninger.

119

undskylde sig, under den Bøde, som Magistratens Medlemmer selv indbyrdes maatte udgive1). Nogle Aar senere synes Magistraten at have faaet en Arbejdsdag til, nemlig Mandagen, og saaledes havde altid en Borgmester og 2 Raadmænd 3 Dage ugenlig at møde paa Raadhuset. Dette ses af følgende Vedtægt a: 16. Marts 1629: Om Mandagen skal den Borgmester, som Stævnebogen har, med de 2 Raadmænd hos ham bør at sidde, naar Klokken slaar 8, søge Raadstuen og paa det menige Sædes Vegne udrette og bestille, hvad de kunne gøre paa Byens og Menighedens Vegne. Kommer dem noget vigtigt for, at de tiltrøster dem ikke at kunne forrette, da lade det bestaa paa menige Borgmester og Raads Sammenkomst og Diskretion (da skal det afgøres ved Samling af hele Magistraten). Samme Borgmester og tvende Raadmænd udi lige Maade om Ons ­ dagen at møde adskillige smaa Sager, som indstævnes, at forhøre og dem, med saavidt de sig trøster, at gøre til Ende. Om To r s da g en , som til videre Betænkende skal udi Steden for Fredagen, som tilforn er holden, være almindelig Retterdag, (da) det ganske Sæde kommer sammen, da at foretage des vigtigere Sager, som ellers ikke kan udi dømmes og forrettes. To Aar efter fik det siddende Raad endnu en Arbejds­ dag, ti 5. September 1631 bestemtes, „at hvilken Borg­ mester, som har Stævnebogen, skal om Fr e da g e n efter Middag med tvende Raadmænd, saa ofte fornøden gøres og de om Aftenen tilforn tilsiges og advares, møde paa Raadhuset og med Overformynderne her udi Staden traktere og forhandle, — hvis deres Bestilling med Værgemaal kan udkræve.“ Samme Dag blev det paalagt Stadstjenerne at tilsige de Borgere, som Overformynderne befalede dem at fordre for Retten eller at møde i deres Huse.

’ ) K. D. I 529— 31.