KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Raadmænds Beskikkelse.

117

Ret til Raadmandsvalget tillive. Det blev altsaa 1641 slaaet fast, at Magistraten ogsaa her kun skulde have Indstillingsret. Kongen gav dog ingen Bestalling til Raadmænd saa lidt som til Borgmestre og om deres Indledelse paa Raadstuen af overordnede Statsembedsmænd er der ikke Tale. Da Lavrids Eskilsen blev Raadmand, tilkendegaves dette saaledes alene for Magistraten ved en Skrivelse fra Statholderen Korfits Ulfeld af 27. Marts 1644, hvilken Skrivelse oven i Købet kom 12 Dage efter at Lavrids Eskilsen var bleven indsat. I Fredrik III’s Tid er der endnu et Par Exempler paa Kongens Indgriben i Valget, ti 23. Maj 1655 fik Rigens Hov­ mester Brev, at eftersom Johan Stenkuhl havde undskyldt sig for at være Raadmand, da var Kongen naadigst tilfreds at Korfits Ulfeld i hans Sted forordnede Morten Mikkelsen og i afgangne Henrik Frises Sted Lavrids Mikkelsen1). Det er ovenfor omtalt, hvorledes Peder Pedersen 1655 ved kgl. Magtfuldkommenhed først blev beskikket til Raadmand forat han kunde blive Borgmester, men han har kun været det ganske kort, ti det kgl. Brev er udstædt 25. Febr., og 25. April blev han indsat som Borgmester. Kjøbenhavns Selvstændighed i Henseende til Valget af sin øverste Styrelse var saaledes langt ringere end Landets andre Købstæders, og dets Indbyggere maatte i den Retning længe bøde for Stadens Deltagelse i Grevens Fejde. Ogsaa i en anden Retning foregik der en Forandring ved Stadens Overgivelse 1536, idet Magistratens Tal indskrænkedes til 12 istedetfor 16, en Omstændighed, der ikke findes hjemlet ved noget Kongebrev, men fremgaar af forskellige Lister og Sammenstilling af Personernes Livsforhold. Der er ikke her som i andre Købstæder foretaget en aarlig Omveksling mellem Magistraten, saaledes at den, der det ene Aar var øverste Borgmester, det næste Aar blev nederste.Raadmand og de andre efterhaanden rykkede op2);

’) Sæl. Teg. XXXIII. 276. 2) Kristian IV’s Reces 2. Bog, 3, 1.