KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Statholderens Forretninger.

104

Sager Kongens eller Rigets Økonomi. „Han har sædvanlig en Substitut af Rigens Raad, som kaldes Statholder i Kjøben­ havn og i Rigens Hovmesters Fraværelse har Opsyn med alle nu nævnte Ting.“ En saadan underordnet Stilling beklædte Statholderen sikkert ikke, uden maaske i enkelte Tilfælde; hans Stilling var meget lig med Hovmesterens, idet der idetmindste under Kristian lV’s lange Regering ikke var Statholder og Hov­ mester samtidig; det gik sædvanlig saaledes til, at Stat­ holderen efter nogle Aars Forløb blev Rigshovmester, og at hans Post ikke blev besat, fordi Rigshovmesteren havde netop under sig de samme Forretningsgrene som Stat­ holderen foruden de mange andre, Rigshovmesterembedet medgav. Det er derfor, de 2 Stillingers Forretninger er blevne sammenblandede saaledes, at man vistnok i mange Tilfælde ikke kunde skælne dem fra hinanden, og af den Grund er det, at Kristian IV ønsker at føre Stillingen til­ bage indenfor de Grænser, som den havde i Axel Gylden­ stjernes Tid. Før denne var Statholderembedet dog mere ud­ videt, idet hele Detaillen ved Flaadens Udrustning laa under ham. Selv efterat Lavrids Kruse 10. Juni 1578 var bleven udnævnt til Befalingsmand paa Holmen,1) vedblev Stat­ holderen at styre Bremerholms indre Anliggender. Naar Kongen selv var tilstede paa Slottet, var det derimod alene ham selv, der havde Tilsyn med Søkrigsvæsenet, og det var ogsaa i denne Retning kun under hans Fraværelse, at Stat­ holderen traadte i Virksomhed. Dette ses endnu i Aaret 1579, da Valkendorf beskikkedes til Statholder, idet der da et Par Dage, før Brev herom udgik til Magistraten, ud­ stædtes et andet af 30. Nov. til „Vor Befalingsmand paa Bremerholm, Vor Ai'kelimester, Skibskaptejner, Skippere, Styrmænd, Baadsmænd, Bøsseskytter, Tømmermænd og alle andre vore Skibsfolk, at I ere fornævnte Kristoffer Valken-

T) Garde, Sømagtens Historie 1535— 1700 S. 92—93.