KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Indkvartering.

93

Paa Slottet var der hverken Rum til Mennesker eller Heste, naar et større end sædvanligt Antal Soldater, eller fremmede Gæster kom hertil. Det var næppe nogen For­ pligtelse for Borgerne at tage imod saadanne Gæster, men Omstændighederne gjorde det nødvendigt, skønt det var ikke altid Borgerne var villige hertil; saaledes klagede Kongens Hofsinder 1562 over, at skønt de havde tilbudt at betale deres Værter ikke alene for hvad der fortæredes i deres Huse, men endog for deres Værelser, saa vilde Borgerne dog ikke give dem Herberg, og de fornemste af disse, der dog skulde undervise de andre til Villighed, befandtes endog mest uvillige;-derfor fik Magistraten kgl. Befaling om at skaffe de nødvendige Herberger, og det saaledes, at de Hofsinder, der skulde varetage Tjenesten paa Slottet, lagdes nærmest ved Haanden. Kongen lovede derimod at paabyde enhver at forholde sig tilbørligt i sit Herberg.1) Dette sidste var i hine Tider vel fornødent, ti 1578 klagede Borgerne over, at de og deres Hustruer og Folk tit og ofte uforskyldt blev overfaldne af Hoftjenerne og deres Folk, som var indlagte til Herberge, men paa. den anden Side tilkendegav Ritmester Otto Uexkull, der havde Befaling over dem i Hofmarskalkens Forfald, at Hoffolkene ikke kunde faa den Del, de behøvede, og at de rige og formuende Borgere vægrede sig ved at tage imod dem. Kongen bød da Kristoffer Valkendorf at gøre den Forordning, at om nogen ikke var forsørget med ustraffeligt Herberg efter sin Stand, skulde der skaffes saa- dant tilveje, og ingen maatte vægre sig ved at modtage Kongens Folk, hvor der var Lejlighed til dem, men Borgerne skulde beflitte sig paa at bygge Stalde. Kom der i Frem­ tiden Klage over Hofsinderne, at de ikke tilfredsstillede deres Værter, skulde deres Maanedssold holdes tilbage, indtil Hof- marskalken havde undersøgt Sagen, og hvis Klagen havde været berettiget, skulde Byfogden og Kongens Furér lægge

l) K. D. 574— 75.