Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

K lokken 9 Efterm iddag.

89

drikke, bydes om, føres hviskende Samtaler imellem de forskjellige Gjæster. «Frk. X. seer godt ud i Aften,» meddeler en ung Herre sin Sidemand. «Ja, Eødt klæder hende bedst af Alt,» svarer han. «Har Du hende til en Dands?» «Nei, men nu gaaer jeg ind for at forsøge min Lykke,» siger han, idet han skyder sig gjennem Klyn­ gerne. «See, hvor Lieutnant Q. styrer henimod os,» hvi­ sker Frk. X. til sin Veninde, «det er nok Dig, det gjælder.» «Nu fisker Du! Mig rører han saamænd aldrig, og jeg bryder mig da heller ikke om det; han fører saa ækelt og holder saa tæt», siger Frk. X.’s «bedste Veninde,» der hverken er smuk eller gracieus, men som netop derfor er en udmærket Baggrund til at tage sig ud p aa , og det veed den lille X. meget godt. «Mine Herrer! skulle vi ikke begynde?» raaber Etatsraaden i en gemytlig Tone og vinker til Fætter Peter, der er udseet til at føre Ballet op, hvorpaa denne strax klapper i Hænderne og gaaer løs paa Husets Datter. Orchestret — Flygel og Violin — begynder, Parrene stille sig op i høitidelig Taushed, som foregik der en eller anden religieus Ceremoni; fire Par snurre ud paa Gulvet, og Rækken gaaes igjennem. Familiens ældre Venner og Bekjendte indtage deres Observationsposter i de aabne Døre, og et Par opmærksomme Øine under en stadselig Kappe hjælpe