Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

Kjøbenhavn.

66

saa skummelt som muligt, Teinten friskes op med Rødt og Hvidt, og de blottede Arme kridtes over, saa at den sorte Fløiels Vams, der favnes af den fagre Skue­ spillerinde, seer ud, som om den havde været i ublid Berørelse med en Melmand. Det er dog navnlig ved Begyndelsen og Slutnin­ gen af Saisonen, at der er et saadant Røre i Paa- klædningsværelserne Klokken 6, thi naar Sommersolen, de lange, lyse Dage, T i v o l i og Jernbanen til Klam- p e n b o r g lokke Kjøbenhavnerne udenfor Voldene, saa vandre Skuespillerne kun høist nødigt fra det klare Dagslys ind til Gasblus , Sminke , Pomadekrukker, Krøllejern og Vatons, og de faae da i en Time det Samme udrettet, som de om Vinteren mindst bruge to Timer til. Lidt efter lidt blive Pladserne foran Speilene tomme, Friseurerne gjemme deres Jern, Skræderne og Pyntekonerne ordne Heltenes, Fædrenes og Pri­ madonnaernes dagligdags Klæder og hænge Alt op paa den bestemte Knage, medens selve Kunstnerne ile ned i Foyer’en, trænges omkring de store Speile for at bedømme Totalindtrykket af den deilige Dragt, vandre eftertænksomme op og ned i en afsides lig­ gende Del af Salen for at memorere en eller anden Monolog eller prøve forskjellige Stillinger for at be­ dømme Vii’kningen af en eller anden Knaldscene eller sor t i e, hvorpaa man venter at tage stormende Applaus. Hvert Hus har sit Spøgelse, i ethvert Menneskes Liv findes der et sort Punct, og hvor lokkende det end kan være at træde frem for Publicum enten paa den oplyste Scene eller i et stort Organs Spalter,