Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

Klokken 4 Eftermiddag.

47

Kappe paa, inden de første Gjæster komme, og Her­ ren inspicerer Vinflaskerne, medens han udsteder sine Ordrer om, hvor mange Gange der maa skænkes af den Flaske, eller hvor Meget der maa fyldes i Glassene af hin; saa forsvinder han til sit Værelse for at klæde sig i Hvidt med sorte Klæder og forberede sig paa at være behagelig mod de Kommende. Tjenestefolke­ nes Antal er blevet forøget med en Leietjener — «en Leiepeter» kaldet — , iført den uundgaaelige sorte Kjole af et gammeldags Snit, og som ved særegne høitidelige Ledigheder tillige møder med et Par hvide Bomuldshandsker, der faae En til at tænke paa Politi­ betjentene, som netop paa dette Klokkeslet ile om­ kring udenfor paa Gaderne, for at faae de dem over­ dragne Stevninger afleverede saa hurtigt som mulig. «Leiepeter »en bliver sat ind i Situationen af Husets faste Stok og giver Vink om, hvorledes det gik til, da han sidste Gang opvartede hos den eller den store Mand. Thi han har uendelig mange gode Forbindel­ ser, og kommer man meget ud til Middag, overraskes man ved i en hvilkensomhelst Familie bestandig at see det samme smilende Ansigt bag sin Skulder, naar Fadene bydes om. Og Fyren kjender En til Slutning; han nikker næsten bekjendt og udtrykker ikke saa sjeldent sin Glæde over at see «en gammel Ven» igjen, ved behændig at stikke Gaffelen i det bedste Sted paa Dyreryggen for at antyde, hvor man skal gribe an, eller ved at rynke Næsen, naar han vil afholde En fra at tage for meget af en Ret, som han ikke finder god. Passer man ikke paa, viser han maaskee