Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867
Klokken 4 Eftermiddag.
45
unge «Baron» , der maaskee nys har gjort en eller anden «Gjedseroddegrevinde» sin Opvartning, for vandles slet og ret til, hvad Pariserne kalde en C a 1 i c o t. Boutiquernes Tjenere møde til Arbeide om Søn dagen, og Statens Tjenere komme til Hverdagsbrug fra Cancelliet og have endt deres Dont for den Dag; de have fortæret deres Frokost, tømt deres Lommer, hvori den er bleven bragt, og fyldt adskillige Blade rent Papir i Omsvøbsdepartementerne. «Hvor de ere lykkelige!» tænker Fangen bag Disken, idet han seer dem gaae forbi, «det skulde og- saa ved Lov bestemmes, at der slet ikke turde hand les nogen Dag efter Klokken 4 ; dygtige Mulcter skulde der fastsættes, saa vilde det hjælpe!» og i en Art Paroxysme klattrer han op og ned ad Hylderne og smiler huldsaligt til den unge Dame, for hvis Skyld han maa «rive hele Boutiquen ned». Og den unge Dame kan slet ikke bestemme sig. Det ene Stykke Tøi er for lyst, det andet for mørkt; det ene for smalt, det andet for bredt. «Nei, der laa en Prøve i Vinduet, den slog mig!» bemærker hun. «Saa gid den havde slaaet Dem død paa Stedet!» tænker den stakkels Ca l i c o t ; men han siger det ikke; han smi ler udholdende og bukker tre Gange, medens han lukker Døren efter hende og takker, fordi hun har kjøbt een Alen Baand. Han benytter Leiligheden til at kige lidt udenfor Døren; de egentlige Drivetimer ere tilende, og «Lø verne» have forladt vor Corso. De skulle hjem for at gjøre Toilette til Middagsselskabet.
Made with FlippingBook