Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

Klokken 3 Eftermiddag.

39

gaardsveien, støder man paa en Colonne, der under en egen Eskorte bevæger sig i modsat Retning. Er det et «Godstog»? et Tog af Slaver, ved hvis Be­ skrivelse Mrs. Harriet Beecher Stowe i sin Tid har lokket Taarer i saa mangt et Øie, da «Onkel Toms Hytte» var i Mode? Er det en Soldatercolonne, der skal ud for at gjøre Æresvagt ved «Gaarden»? Er det et hædret «Lem» , der følges hjem i Triumph?- Intet af Alt dette, skjøndt det Sidstnævnte nærmer sig til Sandheden. Det er en Transport af alle de Vagabonder, der i det sidste Døgn ere faldne i Poli­ tiets Hænder, og som skulle forsørges paa Ladegaar- den. Det er en broget Blanding af forskjellige Indi­ vider, der befinde sig paa Samfundsstigens nederste Trin. Mange i Colonnen lejende saa godt Veien til det Sted, hvorhen de nu føres; de have taget sig smaa Ferier, have «forvansket Beklædningsgjenstande» og ere igjen bievne attraperede efter at have svælget i Nydelsen af de Drikkevarer, der kunne erholdes for en Skjorte, et Par Unævnelige eller deslige. Politiet har atter fanget dem og bringer dem nu paany inden­ for Ladegaardens gjæstfrie Mure fra deres seneste Logis i Hestemøllestræde. En Mængde af dem skal først til at gjøre Noviciat i «Klosteret»; de ere Re- kruterne, der for første Gang skulle indrulleres i Kostedragernes Hær. Noget egentlig lysteligt Syn er det ikke, men man har rig Leilighed til at philoso- phere over Lykkehjulets Omdreininger ved at see denne pjaltede Bande med de mørke Physiognomier, paa hvilke Lasten og Fornedrelsen i Reglen allerede have skrevet med temmelig tydelige Træk.

Made with