Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

Kjøbenhavn.

22

K lo k k e n 2 E fterm idd ag . Ak, m indes D u endnu de glade D age, D a vi som Byens skjønne A ander skred F ra M in i og til P l e i s c h og saa tilbage, B estandig Ø stergade op og ned? D a havde hver en D ag sin egen Plage, D en D ag i Morgen kom jo Ingen ved, Nu ned til Verden fra Cafeens R uder Man smilte salig som Olympens Guder.

D et er Minderne om «de gyldne Dage», som Digteren med disse Ord opfrisker i de gamle Flaneu- rers Erindring; og vi kunne ikke vælge os en bedre Indledning til dette Capitel; thi Klokken 2 begynder Flaneringen ret egentlig, og saa gaaer det timevis «bestandig Østergade op og ned» Hvilken Kjøbenhavner bar ikke drevet paa Øster­ gade — som det hedder med et technisk Udtryk? Hvilken Skoledreng har ikke specielt foretrukket den Gade fremfor nogen anden, naar de kjedelige Formiddagstimer vare tilende? Det Liv af enhver Art, som man der finder, træffer man ikke i no­ gen anden Gade, og naar man Klokken 2 seer Nørregade sortne af Danmarks unge Sønner — hvoraf saa Mange en Gang i Tiden ville komme til at forsyne Østergade med Drivere — kan man være vis paa, at de fleste lægge Veien om derad,