Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

Med en Busk-Diligence.

229

«Gaa ned og løft Benet over igjen,» havde Yankeen sagt til Conducteuren, der i Modsætning til en lignende B eljent hos os ikke spiller første Violin paa D ilig en cen ; «men tag Dem i Agt, for Bæstet slaaer haardt og med en saadan Sikkerhed, at han kunde tage Øiet ud paa en Myg.» B enet kom over, Yankeen udsnøvlede sin T il­ fredshed, og Farten begyndte igjen; men atter smæk­ kede Hesten B enet over. «Naa, Du vil hellere have det paa den Maade; lad gaae, men Du vil nok fortryde det!» bemærkede den urokkelige Y ankee, og han lod Hesten løbe et godt Stykke med et Bagben paa hver Side af Stan­ gen, medens han satte Forløberne i stærk Galop. «Se saa, nu kan Du vel hjælpe D ig! Sæt ham nu ilave igjen!» Conducteuren løftede atter Benet, der var i blo­ digt Kjød paa Grund af Gnidningen mod Stangen, og vi kjørte videre uden at den, der havde faaet Lectio- nen, tænkte paa at gjøre Knuder. «Den bliver lidt stiv i Morgen, men nu er den cureret» ! bemærkede min Sidekammerat til mig. D et var en sand Hestecur; men den viste sig at være probat. I Grunden er der heller ikke Tid til at gjøre mange Omstændigheder i saadanne T il­ fælde. Ikke saa sjeldent faae Kudskene H este, der neppe nogensinde have havt Bidsel i Munden før; Seletøiet lægges paa dem; de sættes med tilbundne Øine ind som Stangheste med et Par gam le, stærke og godt tilkjørte Forløbere foran, Pidsken sættes i Sving, Tørklædet trækkes bort, Forløberne springe til,