Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

En Nævekamp.

213

len saaledes, at de med temmelig kort Varsel kunne være rede til Kamp. Og efterat der er truffet en Overenskomst om de Kæmpendes V æ g t , gaaer man over til de mindre væsentlige Puncter i Contracten. Vægten spiller hos Boxerne den samme Rolle som Alderen for Vædde- * løbshestene, og veier den Ene betydeligt mere end hans Modstander, maa han sørge for «at bringe sig ned», som det hedder, til den Andens Antal Pund. De mindre Puncter indeholde, foruden de almin­ delige og en Gang for alle vedtagne L o v e, i Følge hvilke Ingen bør slaae under Beltestedet, eller medens Modstanderen er i Faldet o. s. v., tillige Bestemmelser om hvor lang Tid der skal hcngaae mellem hver «Runde», det vil sige, mellem hver Afdeling af den store Kamp. Disse Afdelinger fremkomme i Reglen ved, at en af Parterne styrter til Jorden eller at begge udmattede trække sig tilbage hver til sin Krog. Midt over den lille Circus trækkes nemlig i Jorden en Streg, th e s c r a t c h ; ved den møde Boxerne, Kampen begynder, den Ene bliver f. Ex. slaaet ned, og Afde­ lingen er til Ende. Naar den bestemte Tid, der i Reg­ len er 1/s Minut, da er forløben, raaber den dertil valgte Functionair, th e t i m e k e e p e r , med høi Røst «Ti d! » og møder kun den Ene ved Stregen, har han seiret. Dette bestemmer saaledes Kampens Ud­ fald, og fra Boxer-Arenaen, der har sit eget Sprog, lige som alle andre Idrætter, er Mundheldet: «Han kunde ikke møde ved Stregen!» gaaet ud i Verden — den engelske Verden —- og anvendes paa alle Forhold.