Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

En Nævekamp.

209

Sidstnævnte. En Boxer kjender man fra ethvert andet Menneske. Foruden Physiognomiets før omtalte Egen­ heder, kommer Klædedragten En til Hjælp ved at udfinde et saadant agtværdigt Medlem af Samfundet. Den forunderlige jokeyagtige Kaskjet paa det glat- klippede Hovede; det røde Halstørklæde 5 den brogede Yest og den lille, afstumpede Frakke; de solide gul- agtige Benklæder; de hvide Uldstrømper og de svære Ankelsko -— A lt taler tydeligt nok. Joe var godt bekjendt overalt, han havde bestaaet mangen hæder­ lig Kamp, vundet en hel D el P en g e, som han havde anvendt til at forpagte et Slags Hotel, i hvilket man til enhver Tid kunde træffe en Mangde af Nævekam­ pens Udøvere og B eskyttere, og havde af talrige Venner ved en høitidelig Fest faaet overrakt et Belte af Guld — ægte australsk Guld — som Coloniens største og hidtil uovervundne Kæmper. Harry Sallars var nylig ankommen til Melbourne. Han var en amerikansk Mulat, der havde faaet sin Opdragelse ved et Boxeracademi i Boston, og hans høie Skikkelse, Ro og Koldblodighed samt uhyre Fær­ dighed i den ædle Kunst: «Selvforsvaret» havde snart skaffet ham en Flok Velyndere, der vare rede til at vedde paa hans mægtige, brede Næver. Man kan let tænke sig, at Rygtet om en Kamp mellem to saadanne Koryphæer maatte frembringe den mest levende Interesse, og kom dette «Møde» iStand, vilde det jo ikke alene gjælde den meget respectable Sum 4 00 £ , men tillige Retten til at bære Beltet som Victorias — det vil sige Colonien Victorias — første Boxer. 14