Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

K jøbenhavn.

1 92

Ordene Gjældscommission og Commissionairer spille en vis Rolle i den kjøbenhavnske Tilværelse. Navnet Commissionair er kommet lidt i Miscredit, og det er kun de Færreste, der skøtte om at titule­ res dermed; men Forretningen selv exploiteres med stor Iver af en stor Mængde mere eller mindre for­ slagne Folk. Gjennemgaaende Kundskaber, enten specielt i deres Fag eller i andre Ting, børe ikke til det, der trykker Størsteparten af Commissionairerne, og jevnligst generes de af den Mængde fremmede Ord, hvoraf Retssproget vrimler. Man har en bekjendt Historie om, hvorledes en Commissionair, da Modpartens Sagfører in specie havde benegtet en vis Paastand, tog feil og forstod «en Specie», hvorfor nævnte lærde Herre strax be- negtede den sidste Paastand i Kraft af «to Specier». En anden Gang var en Commissionair i stor Vaande for at hitte paa enAnstandsgrund, og da han klagede sin Nød for en Sagførerfuldmægtig, foreslog denne ham for Spøg at begjære Anstand for «at trainere« (o; udhale) Sagen. Commissionairen opfat­ tede imidlertid Forslaget som Alvor og dicterede uge­ nert til Protocollen, at ban bad om Udsættelse for at trainere Sagen — hvilkenGrund dog ikke blev tagen til Følge. Hvad der for en stor Del hjælper disse «Rets- lærde» til at klare sig, er den Omstændighed, at Dommeren i mindre Sager, der behandles ved Gjælds- commissionen, er forpligtet til at yde Parterne Veiled- ning, naar de blot ikke møde ved Sagfører, og denne Veiledning nyde selvfølgelig Commissionairerne ogsaa