Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

K lokken 9 Morgen.

1 8 9

toir, hvor Sagførerne udvexle deres Indlæg, og saa med det Samme holde en Slags Børs. Privat mødende Parter holde sig pænt udenfor Rettens Skranker, men Procuratorerne og deres Fuld­ mægtige, der føle sig som hjemme, gaae indenfor, sætte sig ved, ja undertiden næsten paa Rettens Bord. Yed Anstandsbegjæringer skal der nævnes en Grund, og man hører da ogsaa de mest forskjellige og forbausende Grunde anførte; men ingen saa hyp­ pig som «forrige Grund», der synes at være den bedste af alle mulige Grunde. Det seer ud, som om Procuratorerne ved denne Trylleformular ubetinget kunne opnaae saa lang Udsættelse, som det skal være. Man har Exempel paa, at Dommeren er gaaet tilbage i Protocollen for at see, hvad denne «forrige Grund» var, da den blev anført første Gang, og at det da har viist sig, at der den Gang egentlig ikke er blevet anført nogensomhelst Grund. Naar en Procura- tor f. Ex. har ladet møde ved en af sine Colleger og har ladet denne bede om Anstand, fordi han selv var syg og ikke kunde komme, er der jo unegtelig noget ret Humoristisk i, at han derefter kan møde per­ sonlig i tre Fjerdingaar og faae Anstand «paa for­ rige Grund». Men det er sjeldent, at saadanne smaa Uregelmæssigheder komme for Dagen ; thi Dommerne indlade sig kun nødig paa disse Undersøgelser og foretrække som oftest at anvende den gamle Sætning: «Har det varet saa længe, kan det gjerue vare Dyre­ havstiden med.» Naar en Sagfører omsider har udtømt alle mu-